Læs dagbog
5. februar
En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 5. februar 2023 08:22
Søndag, lidt regn
Jeg fortsætter med oprydning i dag, jeg er (så godt som) færdig med det - for denne gang. Det er rart at få overblik og "luft" på den måde.
PÅ vores aftentur i går stødte jeg på en af superintriganterne... Jeg hilste ikke og gik videre... Gad vide hvordan jeg har har fået den her "rolle" her. Hvad kunne jeg have gjort anderledes. Jeg synes stadig at det er besynderligt at nogen hele tiden skal peges fingre af. Hvorfor ringede hun, hende jeg så i går aftes, rundt til flere af de andre i kvarteret og fortæller at en kvinde
i nærheden har været i seng med halvdelen af København? Hvorfor har man behov for det? Hvorfor gør man sådan noget? Måske opfatter jeg eller forstår det hele forkert..
Hmm... måske får jeg - ja, desværre - mulighed for at reagere anderledes en anden gang... Måske sige ok og gå videre.. Måske skulle jeg have været ligeglad med den løse hund og at vedkommende råbte "Gå hjem og ring til politiet" og så bare hilse igen som ingenting er sket... Når jeg skriver om det nu, skriver jeg sådan rent nøgternt. Jeg er træt af den "opmærksomhed" jeg har fået ved at kæfte op...
Jeg sætter jo spørgsmål ved dem og flere ting på den måde..
Hvorfor er det nu jeg bliver ked af det, spurgte jeg superlægen.
Hun tænkte sig kort om, som tænker man over hvornår bussen gik, måske har hun mange svar stående på side henholdsvis det og det i hendes hukommelse, og svarede hurtigt: Det er fordi du vil ønske at det var anderledes og bliver frustreret over at du ikke kan ændre det. Prøv om du kan lade det fylde meget lidt i din bevidst. (Hun er virkelig god! Hun blev heller ikke overrasket eller syntes det var mærkeligt, da jeg fortalte hende, at jeg fik det godt af og at den glasklokke, jeg har gået rundt i i mange år, hvis ikke altid, forsvandt/forsvinder, når jeg mediterer på følelsen taknemmelighed eller hvis jeg sætter mig i en tilstand af taknemmelighed.: Det er fordi følelsen taknemmelighed er den følelse, der har den højeste frekvens, svarede hun bare, og smilede.
Det er sgu da imponerende med sådan en viden og at man ved sådan noget i dag og at det er målbart. At jeg måske er lidt nørdet og teoretisk indimellem.. tjaah... men hvis jeg kan finde frem til noget jeg får det godt af; hvorfor så ikke.
Men jeg mener ikke at man skal "gi op" fordi man har en læge, der er "anderledes, end hende jeg har..
J, jeg bliver aldrig fit og rask og frisk som normale mennesker; men jeg synes at jeg lever godt i dag :) - Tak og rart, hvis du glæder mig på mine vegne :))
Jeg er gået igang med en ny biografi om Tove Ditlevsen af Jens Andersen. Den er rigtig god. Han skriver altid godt. Jeg har bestilt "Husmor og Skribøse" på biblioteket. Det er breve mellem Tove Ditlevsen og Esther Nagel. (Ester Nagel var også forfatter og gift med Halfdan Rasmussen).
Jeg tror jeg vil tage hunden med hen til P idag. Han er så glad, når han er der. Måske foreslå hende at lave noget mad en af dagene. Jeg har fundet en nem opskrift på cheese cake. Det tror jeg at jeg vil prøve lave..
God Søndag :)