Læs dagbog

Liv

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 6. februar 2023 09:39

P og jeg lavede stegt flæsk med persillesovs i går. Det er hyggeligt at vi kan finde ud af sådan noget sammen, sagde jeg til hende.
R, som kommer og spiser med en dag, kom også forbi.
Vi sad, og så sad vi, og sad. Drak en sodavand og sad og sagde ingenting. Hvad laver vi egentlig, hvad venter vi på, tænkte jeg. Så meget stilstand... Ikke at der er noget galt i det, jeg har det åbenbart bedst med at være i bevægelse..
Snak om naboerne; at den er sådan og sådan og at det er for dårligt og at hun er for meget.. Jeg siger ingenting og har det godt med det.
- Skal vi dele det sidste stykke flæsk sagde jeg til P, nikkede til kødet og skar det i to stykker. Det er vist min mor der har lært mig at dele..
Jeg var tilbage i mit barndomshjem for lidt siden og jeg kan huske, hvordan nogle af bøgerne gjorde mig utrygge: Den ubetænksomme elsker og Forældreuddannelse. De bøger gav mig ondt i maven.. Min mor var ikke læser, som min far Jeg kan også huske angsten og sorgen over at en af naboernes lille hund blev kvalt i sit halsbånd. Måske havde den leget og dens halsbånd havde sat sig fast i noget, så hunden ikke kunne komme fri, men var blevet kvalt. Jeg var tynget, bange og ulykkelig over det i lang tid... og afventende... Jeg ventede i rigtig mange situationer på at min mor skulle berolige og gøre det godt igen..
J, ja, mange ting er blevet lysere :)
Jeg venter spændt på svar sammen med dig :)
Jeg tror det bliver et godt forår :)