Læs dagbog

sagde P til mig for et par dage siden.
Åh, hvor er hun altså sød og sådan "lidt for meget" også på en rigtig sød måde. Hun ved jeg er en craver efter rødkål.
Vi kan tale om lidt mere alvorlige ting nu. Vi snakkede om forældre den anden dag: De har ikke været så søde mod mig mine forældre eller min familie, og vi kan ikke rigtig finde ud af det. Sådan: Lige ud ad landevejen
Jeg stødte på S for en lille uges tid siden. S, som jeg har snakket med, siden jeg flyttede ind. S er ca. 15 år ældre end jeg. I begyndelsen snakkede hun meget om problemer hun havde med en nabo. Det var svært for hende.. Jeg lyttede, forsøgte at opmuntre: Deres børn er ikke så gamle, de skal nok ha noget større. når børnene bliver ældre. Naboerne flyttede og hun fik det bedre: ette, jeg var ved at blive syg af at bo der. Jeg svarede ikke.. Hvordan går det med dig, spurgte hun, sidst vi snakkede. Ikke så godt, peb jeg lidt. Det er ikke så godt med det hundemiljø. Jeg kom til at tænke på en mindre søskende, der fortæller noget til en større søskende. Hvad er det, sagde hun. Jeg kan ikke sige det, jo, sagde jeg. Så er jeg jo ikke bedre selv. Hun så intenst på mig: Du er et godt menneske, sagde hun så. Ja, det er jeg da, svarede jeg - næsten selvfølgeligt.. mærkeligt, for sådan føler jeg mig langt fra altid.. Du skal ikke fortælle det til nogen herfra, fortsatte hun. Fortæl det til nogen du kender, der bor et andet sted. Jeg er faktisk forskrækket over, at miljøet er så råddent her, og mange måske ved det - men bare holder mund..
Jeg har pakket P's gave ind og jeg glæææder mig til at give hende den. Se lige, hvad der hænger der, sagde hun, og pegede på et billede. De små flag jeg havde puttet i hendes lomme for et par dage siden havde hun sat i en ramme og hængt på væggen..