Læs dagbog

Mit køkken så ud som om at en bombe var sprunget lige i det område.
Jeg bliver indimellem så træt af rod, så jeg næsten ikke orker at gå igang
15 minutter.
Jeg satte 15 minutter af for at se hvor langt jeg ville nå og ville måske bedre kunne overskue det efter det kvarter.
Efter den tid kunne jeg lige så godt fortsaette, nu hvor jeg ikke manglede så meget.

P og jeg havde en rigtig god tur i sidste uge.

Flad fornemmelse efter besøg hos superlægen.
- Og skræmmende, nogle af de svar eller muligheder hun på nogle tidspunker kommer med.
- Uhyggeligt, hvor meget man kan spejle sig i sine forældres skam, frustration, ængstelse og fortvivlelse før man, når man ikke er ældre, overhovedet er bekendt med de begreber og ikke er klar over at det er de følelser og tilstande man kopierer.
Jeg kan huske, fra jeg var meget lille - tre eller fire år - når jeg var med min til kaffe hos nogen.
- Følelsen af at være forkert og uvelkommen, også af min mor. Når jeg tænker over, hvad min mor har følt i de situationer, har det højst sandsynligt været skam, tristhed og usikkerhed og en følelse af at være uvelkommen. Jeg har sikkert følt at det var mig, der var problemet - ret sikkert - og kopieret de følelser - som jeg skrev for lidt siden- før jeg havde ret meget ide om, at det var de følelser der var i spil og måske fået indprintet, allerede der, at jeg bør skamme mig og ikke er velkommen..måske nogen steder


Min fars sorg, skyld og afmagt... Det var den jeg kunne mærke, når jeg var sammen med ham og den jeg også har kopieret eller i hvert fald har den gjort mig usikker...

Vendinger som hvor er det irriterende, det går galt, haved tror du ikke naboen tænker osv osv. som man forveksler med det der kunne være en anden sandhed og hvordan børn kopierer deres forældres vendinger. Det betyder virkelig meget hvilke ord man tager til sig og hvad man i det hele taget går og siger eller tænker i løbet af en dag eller måske igennem et helt liv.

Jeg tænker at det også er en del af det at gå i terapi og at det er med til at skabe forandring at det også kan være frustrerende og ja, bare, sådan håbløst.

Superlægen har jeg været glad for fordi vi har arbejdet godt sammen. Det er hendes job at være læge og forbedre patienters tilstand - og det synes jeg er lykkedes - et godt stykke hen ad vejen. Sikke en indsigt hun har og hvad hun ikke har givet videre til mig, som har været godt for mig. Som menneske kender jeg hende ikke. Vi har for det meste haft en god kemi. Nå, så er det vist på plads - for nu...

Jeg vil fortsaette med resten af huset lidt senere - bare et kvarter.

Jeg har noget musli som jeg vil vende på en pande i smoer og lidt sirup. Så vil jeg knuse det og blande lidt mere smeltet smoer ved og bruge det som bund i en cheese cake. Floedeost med lidt flormeiis og lidt citron og friske hindbaer fra haven. Lidt på slump som de fleste andre ting i mit liv :)