Læs dagbog

Mørket er ved at lægge sig. Her er stille bortset fra fuglene, og indimellem en enkelt bil i det fjerne. Jeg har sat små havelamper langs med hækken.
Jeg kunne godt drikke den kaffe i min kop med lidt whisky, farin og flødeskum. Den runde smag af farin og den lidt skarpe af whisky. Det bliver en anden aften.

Jeg kom til at tænke på det jeg skrev om at ha det hele, eller meget, og så alligevel være tung og ulykkelig. Jeg kender en mand, der indimellem læser noget af det jeg skriver. Det er lidt besværligt at være i kontakt med ham, fordi han er så dygtig, men han er egentlig sød; men der er en lidt underlig distance, der ikke er helt naturlig. Ved et tilfælde fandt jeg ud af at han eksaminerede masterclass - som mester i et fag. Hold da op, tænkte jeg og var og er imponeret. Det må godt nok stive ens selvværd rigtig meget af og man må føle sig ovenpå og tilfreds (?), og så måske, langt fra. Hans søn begik selvmord for nogle år siden. Kommer man sig nogensinde over det og vil man ikke altid skulle ha det tab med sig, uanset hvor godt det går på mange andre områder..

Det er ekstremt (?) så barskt livet kan være (?) - uden årsag; uden nogen logiske sammenhænge.
Og så kan det være så let og fint.

Ikke flere fugle i aften, men lamperne lyser kraftigere nu.

Man kan tænde alle de lys man vil i mørket. :)

Go' nu nat, Verden :)