Læs dagbog

Den her gang var det tungt og overvældende at være sammen med S. Hold nu op. Hvis jeg tror jeg lever i kaos.. Jeg kunne simpelthen ikke rumme hende.. Den er vist ikke længere, og sådan vil det vel være, når man kaster sig ud i noget med nye mennesker..
Et kaotisk (?) liv med mænd, vold og roden rundt med hinandens kærester... (Hah, jeg er blevet knipsk og har siddet for længe i mit jomfrubur - måske er det derfor- haha ). (Nej! Jeg skal ikke undskylde min egen måde at være på og leve på. Sådan lever jeg og sådan vil jeg gerne ha det!)
Lad være med at lade nogen behandle dig sådan, tænkte jeg flere gange, da jeg var sammen med hende.. Vis dig selv noget mere respekt.. åh, altså.. Skær ned på alle de byture, så du har råd til at få ordnet dine tænder istedet og købe briller - sørg noget bedre for dig selv - og køb noget ordentligt mad til din hund og også dig selv. Få styr på dine regninger. - Ikke nedværdigende, men trist, da jeg tænkte det.. .. Lad være med at behandle dig sådan.. Det var så trist at høre på..
Da jeg kom hjem tænkte jeg: Hvordan kommer jeg derhen igen. Det er simpelthen for tungt for mig at være der, også selvom S virker rigtig sød. Men så er det vel bare at sige: Jeg synes ikke rigtigt alligevel..
Jeg tænkte endda på, om vi kunne finde på noget, hvor vi ikke behøvede at sige så meget... HAH - det er jo helt skørt. Hvorfor skulle jeg det.. Jeg er ikke forpligtet Jeg vil bare hellere noget andet..
Det var en lettelse at skrive: Jeg synes ikke rigtigt alligevel..

Tak for mit eget lille kaos, i forhold til og tak for den ro jeg har omkring mig. Måske har hun det godt med sit liv. Det skal jeg ikke blande mig i, jeg kender hende jo ikke.. Videre, ette. Det har krævet lidt mere at løfte mig selv i dag, end ellers..