Læs dagbog

De almindeliges liv - Hej Åsa - tak for din hilsen

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 21. januar 2023 09:19

Prøv at være almindelig, ette, tænker jeg noglegange. Kopier de andre og de almindelige. Det kan jeg vist også godt. Tag jakken af. Sæt dig ned: Hvordan går det med dig i dag? Hvordan har din mor det. Jo tak, jeg vil gerne ha kaffe. Æbler på tilbud og yoghurt. Nå, sagde naboen det? Du holder din have og dit køkken så pænt. Hovedpine, ryddet op i kælderen og ny serie på dr3.
Måske lyder det bittert og nedladende. Det er sikkert også provokerende for de almindelige..
Når jeg går rundt i parcelhusekvartere og ser på husene og haverne. Dødsygt.. Jeg forstår heller ikke hvordan man kan tale i halve timer om at at male gavle eller sikke et arbejde det er at flytte rundt med møblerne fordi der skal males i stuen - eller nye gardiner.. Dødsygt..
Jeg var inde hos P igår. Som altid: Hyggeligt og nemt.
Jeg er gået lidt i stå med "Kend dit ophav og slip dig selv fri"
Jeg har en papkasse med gamle håndskrevne breve stående. Der er dejlige breve bl.a. fra Bente og der er også det modsatte. Jeg så brevene igennem for et par år siden og læste også nogle af dem. Jeg fandt også et brev fra min mormor, som jeg modtog for rigtig mange år siden, 10-12 år siden, og jeg fiskede brevet frem fra kuverten. Denne gang røg der endnu et sammenfoldet papir ud af kuverten. Jeg havde ikke set det ekstra stykke papir i første omgang. Jeg læste brevet fra min mormor igen. Der stod også at hun havde skrevet et brev til min mor - det stykke papir, som jeg ikke så da jeg læste brevet allerførste gang. Brevet til min mor lå bare som et stykke papir og var ikke lagt i kuvert. Jeg ved ikke om det er undskyldning nok for at jeg læste det. Jeg læste det i hvert fald og tænker også på om det var meningen. Sådan er der hele tiden finter der skal regnes ud og mange ting man bliver usikker på imellem mine familiemedlemmer, synes jeg. Aldrig sådan rigtig stabilt og trygt, som jeg er heldig at opleve sammen med nogle af de mennesker jeg - heldigvis - kender i dag. Det åbne brev til min mor fra min mormor var simpelthen så ondskabsfuldt og hadefyldt.
Jeg kom i en anden forbindelse til at snakke med min mor om et eller andet om min mor og min mormor. Vi sad ned. Hun i en lænestol og jeg i sofaen tæt ved hende.Jeg lagde et par fingre på min mors ben, da hun havde sagt det. Hun så ud som om at hun var ved at græde, og jeg fjernede hånden fra hendes ben.
Det er trist at mor og datter og igen datter, nu mor til datter, skal ha så meget underligt og ubehageligt sammen, men selvfølgelig (?) er det sådan det er; at adfærd går igen - tror jeg - fra generation til generation.
En musvit hakker ivrigt til foderboldene der ligger i det lille foderhus af plastik der er sat på vinduet. Jeg synes der er mere gang i fuglene og nu skal jeg vist til ha gang i dagen og gå dagens første tur.
Ha en god dag

Hej Åsa,
Ja, det er ærgerligt, men jeg synes efterhånden at jeg har accepteret det og at det er mit "lod". Jeg bruger mine ressourcer så godt jeg kan og får det bedste ud af det. Min mor har været bevidst om at hendes forhold til sin mor har været dårlig, og hun har forsøgt at slibe til i forhold til hvordan hendes og mit forhold blev. På nogle områder er min mor virkelig "god" og hun har mange evner. De ting forsøger jeg at trække frem hos mig selv - og bruger. Jeg følte tidligt modvilje i forhold til min mor på NOGLE områder, og tænkte: Sådan vil jeg ikke være og bevægede mig bevidst i en anden retning af de træk jeg ikke brød mig om. Og så har jeg stoppet - jeg ved ikke om man kan sige det sådan - den dårlige sociale arv ved at lade det stoppe ved mig og ikke selv at få børn. Det er svært for mig i dag at bebrejde min mor - sådan rigtigt - eller blive vred, da hun jo mange områder har gjort hvad hun kunne og har brugt hvad hun havde. Man er meget heldig hvis man har et godt netværk i sin familie. Havde du selv et godt forhold til din mor?