Læs dagbog

Vi var 17 mennesker igår!!
Det er først i dag, at jeg tænker over det.
Tidligere havde jeg trukket mig fra så stort et arrangement.
Jeg bruger nogle kræfter på det; men ikke så mange som før.
På vej hjem gik jeg forbi det kvarter jeg boede i engang. Allerede på afstand så jeg op mod de vinduer, hvor jeg har ligget og været så syg. Jeg havde faktisk opgivet livet, vidste ikke om jeg nogensinde ville få det godt og orkede heller ikke endnu et terapiforløb(hos superlægen).
Jeg tænkte også: Det kunne jeg være død af; at ligge deroppe i den lejlighed og være så udbrændt og syg af angst og depression - der er nogen, der dør af depressioner, så det ER en farlig sygsom. Jeg mener også, at jeg var bange for at jeg skulle hoppe ud over altanen. - At jeg ikke kan huske det, er måske et meget godt tegn på at jeg ikke længere har selvmordstanker. De martrede mig, selvmordstankerne, engang.
Hen forbi opgangen. - Trappen, som jeg næsten ikke kunne gå hverken op- eller nedad. Den lille vej imellem fortovet v min blok og fortovet på den anden side. Den vej, en smal vej - i dag!! - var umulig at krydse. Jeg kunne ikke - p.g.a. angst og frygten for angstanfald.
Hvor har det været en hård kamp!! Godt, at jeg holdt ud!
En tur med hunden, da jeg var hjemme. Han fik en masse "sul" i løbet af dagen og var glad for at jeg kom hjem.
Jeg faldt i søvn på sofaen, mens jeg så midnatsmesse fra Peterskirken i Rom.
Jeg vågnede lidt et par gange og nåede en oversættelse: "Ligegyldighed er resultatet af begær efter at forbruge og eje.." Godt sagt..
Jeg tænker på om jeg mon skal gå i kirke en dag. Tak for inspirationen, J. :)
Den står på leverpostejmadder i dag. Maden igår var virkelig lækker; med god brun sovs og en lækker risalamande - jeg spiste godt og mine bukser strammer om livet i dag.
Mæt af mad, men sulten på livet. :)
:)
God Juledag. :)