Læs dagbog

En hård kamp

En side i dagbogen "Fra Nethindeløsning til psykiske lidelser."
Skrevet af fbh71 6. juli 2019 22:28

Dagen i dag ligner lidt den sidste, får sovet nogenlunde, men stadig træt. Kroppen mangler resourcer til at genopbygge sig, især efter en uge uden søvn og medicinbivirkninger.

Efter at jeg var stået op, havde jeg det nogenlunde roligt og fik noget at spise. Så tog jeg min medicin og ca. En halv time senere kan man igen mærke bivirkningerne fra pillen. Sådan er det hver dag, og jeg er godt nok træt af, at tage dem. Skal til lægen på mandag og drøfte tingene igennem med ham.

Jeg prøvede at lave noget og fik da også ordnet lidt, men kroppen føles som om den mangler ilt.

De bivirkninger jeg slås med nu er

Svimmelhed når man rejser sig
Hjertebanken
Tinnitus
Gaben
Koncentrationsbesvær
Lidt rastløshed
Orienteringsvanskeligheder.

Alt dette har stået på næsten fra starten af brugen af Escitalopram. Tinnitus og svimmelheden er kommet til senere samt orienteringsvanskeligheden. En af grundende jeg ikke er meget for at gå i butikker samt blandt mange mennesker.

Nu er det aften og mørket sænker sig, er det igen tid til at sove. Så må vi håbe at dagen i morgen bliver bedre end i dag.