Læs dagbog
Det var lige så godt
En side i dagbogen "Fra Nethindeløsning til psykiske lidelser."
Skrevet af fbh71 16. juli 2019 18:02
Det er morgen, jeg tror jeg fik sovet i 5 timer med afbrydelser. Sådan ca. Kl. 9, står jeg ud af sengen og i dag virker jeg lidt mere rolig. Jeg får lavet morgenmad og spist den. Vejret er lidt skyet med sprækker til solen. Jeg begynder at gå lidt rundt ude i haven, stille og roligt og har det rimeligt. Derefter får jeg lavet nogle gøremål i huset også det går fint, føler faktisk at det her er en fin dag.
Om eftermiddagen efter at have lavet lidt, kunne jeg godt mærke jeg blev lidt træt, så jeg vil lige sidde og slappe af med lidt computerspil, og hygge mig, men...
Kort efter synes jeg at trætheden blev mere og jeg gik til sengen og lagede mig, og det føltes godt. Lige pludselig kom der en voldsom hjertebanken, som om en angst kiggede forbi med sit grimme ansigt, og gjorde mig ubehagelig, så snart noget kom hen mod mig. Mens der var roligt når jeg lå og døsede, var pulsen ikke så voldsom, men en lyd eller konen kommer forbi, blev den kraftigere. Jeg kan godt sige jer det var ubehageligt. Jeg har ikke haft det sådan siden jeg startede på pillerne, eller ej før dette. Jeg håber det virkelig at det bare var en enlig svale, for så skal jeg have fat i lægehuset og høre hvad jeg gør ved dette.
Det er nu aften og hjertebanken er faldet til ro sammen med mig selv. Nu handler det bare om ikke at tænke på det, da det bare vil udløse nye ubehageligheder.
Det der skulle have været en god dag, blev en fesen en af slagsen, som jeg helst ikke ser gentager sig.
Kan lige skrive om i går også, som startede næsten på samme måde, men der var jeg mere urolig, da min kone fik en verbal omgang uhumskeder af sin mor, i sådan en grad at hun blev slået total ud. Og den konflikt har kun stået på i 12 år. Så det er hårde odds jeg har, selvom jeg har forsvaret hende og resten af vores familie, er de af en type som selv myndighederne har svært ved at håndtere.
Jeg har et job, som jeg p.t. er sygemeldt fra og diverse foreninger ligeledes har måtte drosle ned. Men håber at kunne vende tilbage engang, da jeg kan lide at være der.
Jeg vil tilbage...