Læs dagbog
Hård kamp
En side i dagbogen "Fra Nethindeløsning til psykiske lidelser."
Skrevet af fbh71 10. september 2019 20:07
Det blev en fornuftig gang søvn igen i nat til 7:30, hvorefter jeg lå og døsede, mens det silede ned udenfor. I de små 2 timer jeg lå og døsede ville mine ben gerne bevæge sig rundt i sengen, så det at døse behageligt, kunne jeg ikke.
Så kunne man ligeså godt stå op og få noget at spise. Ved middagstid tog jeg i byen for at kigge på nye ting bl.a. sko, da dem jeg har er slidt i bund.
På hele turen som varede i næsten 6 timer, nåede jeg opleve 6 små angst tilfælde, som kun dukkede op i butikker, og gerne når jeg snakker lidt eller stopper op. Så prøver jeg at tænke at der sker ikke noget eller laver vejrtrækningsøvelser. Det gik nogenlunde.
Tog hjem her til aften og var godt træt, og så kan man godt blive lidt irriteret.
Men jeg synes dagen i helhed har været god, trods regnen og trætheden til sidst. Mangler kun at kunne tackle angsten.