Læs dagbog
886. Er gået i planlægnings-mode og har tal på hjernen
En side i dagbogen "Kates Univers"
Skrevet af hasseltoft 11. september 2009 19:08
Har i dag siddet og brugt en hulens masse tid på at kigge på budget og se hvad jeg har råd til at bo i og ikke har, samt hvornår jeg har råd til at flytte. Så har for alvor fået tal på hjernen da jeg har siddet og undersøgt en masse med priser også.
Sådan som det ser ud lige nu, kan jeg måske få en 2. prioritets lejlighed eftr 1. december. Det betyder at det ikke lige er min første valg af bolig, men stadig inden for det acceptable, hvis jeg er villig til at gå lidt på kompromis med nogle ting, såsom f.eks. belligenheden i byen osv.
Jeg har så nærstuderet de 2 boliger som kan blive aktuelle og det ser nu okay ud, selvom det ikke er 100% det jeg vil have.
Nu skal der så bare skimtes og spares over alt, så jeg har de penge jeg skal bruge i tilfælde af at de tilbyder en lejlighed pr. 1. dec.
Derfor tager jeg heller ikke til Fyn igen før til min fødselsdag i november. Jeg har simpelthen ikke råd til at skulle tage den rejse frem og tilbage flere gange. Tilgengæld regner jeg så med at jeg bliver hjemme på Fyn længere end en uge denne gang. Måske 2-3 uger.
Julegaver skal jeg så heller ikke tænke på i år. Har fået en aftale i hus med min mor om at jeg er med i deres julegaver, så ejg kun skal købe til 2 veninder. Jeg ville nemlig ikke have råd til at flytte 1. december hvis jeg også skulle være med i julegaver.
Faktisk irriterer de der julegaver mig grænseløst, for jeg holder jo ikke selv jul, men kan ikke få mig selv til ikke at give min familie gaver nu når de holder jul. De skal jo ikke starffes for at jeg ikke gør. Men derfor er det nu irriterende at skulle købe ind til julegaver når man ikke selv holder den tradition. Jeg ville 1000 gange hellere købe gaver jævnligt over hele året når jeg lige faldt over noget jeg syntes passede til en af mine søskende. På den måde bliver de også mere glade fordi det kommer som en overraskelse. Men jeg giver troligt julegaver, selvom det i år bliver på min mors regning, så jeg kan flytte.
Men hold da op hvor jeg dog også glæder mig til at få mit eget igen. Ikke at det ikke går fint her hvor jeg er nu. Vi har ingen problemer med at fungere sammen, men jeg glæder mig til at være i mine egne omgivelser med egne møbler osv. I det hele taget at være alen og ikke skulle tage hensyn til andre end mig selv. Det savner jeg meget.
Kommentarer fra andre brugere