Læs dagbog

Jeg har altid haft det bedst med at bo for mig selv, og begynder da også at kunne mærke at jeg har stærkt brug for at få mit eget inden for nær fremtid igen. Jeg savner min eneboer tilværelse, samt alle mine ting, som står opbevaret i en kælder hos min far.

Dog skal jeg ikke klage. Jeg har et godt sted at være hvor jeg kan være så længe jeg har brug for og uden en masse regler osv som ejg skal følge. Vi har heller ingen konflikter eller noget. Vi fungerer fint sammen, men jeg ved også at min veninde kan forstå min længsel efter mit eget. Hun har selv boet hos andre gennem flere år før hun fik det hun bor i nu.

Nogen gange føler jeg mig bare som en forkælet møg unge når jeg længes efter mit eget. Er bange for at virke som om jeg er ligeglad med den hjælp der ligger i at jeg kan bo her. Men jeg værdsætter virkelig den hjælp selvom jeg i den grad hungrer efter at få mit eget igen.

Jeg savner at kunne gøre 100% som jeg har lyst uden at skulle tage hensyn til andre end mine naboer, hvilket stort set aldrig har været et problem for mig, da jeg ikke hører høj musik eller på anden måde larmer.

Mest af alt frygter jeg at skulle bo hos andre i december, da jeg jo ikke holder jul selv og virkelig får knupper over julepynt og alt andet der har med julen at gøre. Min veninde som jeg bor hos pt, holder jul og jeg frygter at jeg vil blive vildt irriteret over julen. Jeg er jo vand til at have mit eget hvor jeg kan lukke julen ude og det kan jeg ikke i år, jo mindre jeg er heldig at få en lejlighed pr. 1. dec som jeg håber. Men har på fornemmelsen at jeg først får en tilbudt i januar.