Læs dagbog

892. Afgørelse ang. bolig + Gæld

En side i dagbogen "Kates Univers"
Skrevet af hasseltoft 21. september 2009 18:50

Efter en hel weekends grublen og overvejelser fik jeg ringet til banken i dag. De var ikke villige til at hjælpe på nogen som helt måde. Havde håbet, men ikke på noget tidspunkt turde tro på at de ville, da banken og jeg har et anstrengt forhold til hinanden.

Efter yderligere overvejelser efter at ahve snakket med banken og snakket i telefon med en masse andre mennesker med diverse råd og tanker, traf jeg en beslutning.

Jeg venter til 1. december med at flytte. På den måde flytter jeg med et plus på kontoen i stedet for et minus, hvilket jo er en stor fordel. Der ud over vil flytningen i december også betyde at jeg har en masse og tage mig til mens resten af verden fejrer julen.

Planen er fortsat at jeg tager til Fyn i oktober og er der så også i november.

Snakkede med en kammerat her i eftermiddags omkring den gæld jeg har og han vil gerne prøve at hjælpe mig af med noget af den. Ikke at låne mig nogen penge, men han mener ikke at al min gæld er lovlig, men ulovlig. Jeg skal derfor når jeg kommer tilbage til Fyn have fundet mine gældspapirer, som han vil gennemgå og evt snakke med en af hans kammerater om som er advokat. Er spændt på at se om de kan hjælpe mig, bare evt med nogle af mine lån.