Læs dagbog

Den første dag i marts. Tænker på sangen "Den blå anemone", hvor den linje indgår: den første dag i marts. Jeg har fødselsdag i denne mdr, føler mig efterhånden halvgammel (51 år), men sådan går livet ubønhørligt fremad.
I morgen bliver jeg ringet op af kommunen. Det gør de med nogle års mellemrum for at høre, hvordan det går i mit flexjob. Det er for så vidt fint og godt nok, men jeg er lidt nervøs for samtalen. Vil sætte mig og skrive nogle stikord ned.
Jeg har det ok. Ikke ondt fysisk for tiden. Er ved at læse nogle spændende tankevækkende bøger. Men jeg er også trist, fordi nogle jeg kender er døde og jeg synes at det er så synd for deres nærmeste pårørende. Jeg kan ikke gøre noget og synes jeg svigter. Fik dog kondoleret. Tænker meget på dem.
Solen skinner. Prøver at komme ud. det er jo godt med sol, når man har hang til tristhed. Jeg kan dog også godt lide regn, hvor man kan blive indenfor og tegne eller hygge sig med andet. Men nu må og vil jeg glæde mig over solen, selvom den er overvældende.