Læs dagbog

rørt

En side i dagbogen ""
Skrevet af kirsebær 2. marts 2023 14:03

Jeg føler mig heldig og glad i dag. Har haft en status samtale med kommunen om mit flexjob. Jeg var meget nervøs for den samtale, men det gik godt. Jeg er dybt rørt over at der var et professionelt menneske i den anden ende af røret (vi talte i telefon), som ville mig det godt og som tog tid og var omhyggelig og interesseret i mit velbefindende.
Jeg har også fået en gave fra en gammel ven fra Australien, en tidlig fødselsdagsgave. Det er to fine små vaser i en australsk træsort som han har drejet. der er noget glas indeni så de kan holde til vand. Det er små dog lidt lange vaser som man kan sætte træ-og blomsterknopper i. Det passer godt til årstiden (forår) i Danmark. Lige nu føler jeg mig lykkelig og heldig og er på flere måder meget rørt.

Kommentarer fra andre brugere

Kære kirsebær

Det er fantastisk, at I havde en positiv samtale. Det betyder meget, når "behandlere" ikke blot er ligeglade, men rent faktisk interesserede i ens velbefindende.

Det må være nogle flotte vaser.

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 3. marts 2023 16:01

Mange tak, Chloe, for din kommentar. Ja, som sagt er jeg også meget glad for både samtale og de flotte vaser. Faktisk handler begge dele om omhyggelighed og opmærksomhed og at ville andre det godt. Det er faktisk noget fint og smukt noget. Jeg håber at du trives, hvor du er og med det du gør.
Kh Kirsebær

Skrevet af kirsebær, 3. marts 2023 23:17