Læs dagbog

Jeg er angst på to af mine børns vegne, den ene er voksen, den anden næsten. Den ene skal til eksamen og den anden rejse langt væk, dog med en del andre.
Det med eksamen trigger noget gammelt hos mig. Da jeg læste på uni (droppede ud) fik jeg stor eksamensangst. Det "løste" jeg ved at droppe ud. I skolen og gym var jeg også bange men jeg brugte det konstruktivt og gennemførte og var dygtig.

Nu sidder jeg så her med en klump i halsen og ved ikke, synes ikke at jeg kan støtte mine børn. Jeg prøver ikke at sige så meget til dem for hvad skal jeg sige. Min søn vil lave en slags mdt generalprøve for mig i dag. Jeg må nok bare lytte og fokusere på processen. Det har jeg læst er godt.
Jeg synes virkelig ikke at jeg er en god mor. Men det kan jeg jo ikke bruge til noget. Jeg er nødt til at gøre mit bedste for ikke at give min elendighed videre. Min søn er også ret følsom på min måde, selvom han ikke har være vildt tæt på mig gennem sit liv. Men han ligner mig meget. Det kan også være en svær til ved at være forældre. At ens børn har noget i sig som er hårdt at have. Måske er det en del af at være menneske, at man rummer enten det ene eller andet i en, der skal rummes, leves med eller arbejdes med. Jeg synes at angst er en tåbelig urealistisk ting at have i sig. Men jeg har det jo og er nødt til at komme videre i mit liv, at leve.

I nat drømte jeg at min søsters kærste ville skyde mig. Min søster lignede slet ikke min søster og hun har ingen kæreste. Men i drømmen havde hun en og han råbte mig i hovedet og ville skyde mig med en pistol. Jeg fik fat i pistolen, flygtede og gemte den. Kom senere i tanker om at han måske ville finde den. Så jeg begravede den i noget sand og de tog patroner gravede jeg ned et andet sted.
Tog hjem til min søster, men kom så i tanker om at han måske bare kunne få fat i nye patroner og jeg synes at jeg hørte noget uden for døren. Så jeg sprang ned fra altanen. Hun boede åbenbart i nederste lejlighed. Jeg sagde dernede fra at hun skulle huske at lukke døren (ellers ville han jo få mistanke om at jeg var flygtet ud af døren til altanen). Hun hørte mig ikke og jeg gentog et par gange, men jeg kunne jo ikke tale højt for så ville han måske høre mig....Så ringede mit vækkeur.

Jeg slog op og læste at sådan en drøm kan have noget med et tidligere problem i ens liv som man ikke har fået arbejdet med. Tænker hvilket. Noget andet nærliggende er at jeg jo er ret angst for tiden med mine børn, så det kan også være det.

I går havde jeg vildt ondt min krop. Ben, arme, skuldre gjorde ondt. Det er heldigvis væk i dag. Måske fordi jeg gik ture, men det