Læs dagbog

Jeg har nok ikke noget valg.
Min bror har det virkeligt dårligt. han har nok samtlige bivirkninger nu og nu kan han heller ikke spise pga bivirkninger fra kemoen, så han har fået en sonde.

Min mor er meget påvirket psykisk og hun ringede også i dag og fortalte hvordan han har det.
Vi talte også om hvorvidt og hvornår jeg evt skal flytte til Jylland. Hun sagde at hun ikke vil presse mig men at hun savnede mig rigtigt meget. Jeg fortalte om en veninde der var taget hjem fra udlandet for at passe sin kræftsyge far og hjælpe sin mor og at hun havde sagt, at valget havde været nemt. Hun vidste at det var der hun skulle være. Hun har ingen børn, var netop blevet skilt og der var ikke rigtigt noget, der holdt hende tilbage. Det har jeg. Børn og venner herovre. Min yngste går i 8 kl, de andre er over 18 år.
Her har jeg et arbejde, der er rimelig ro på. Jeg er på en flexjobsordning og det var så hårdt at få det. Jeg blev sygere af at blive afklaret af kommunen. Det er nu ca 10 år siden. Jeg er bange for det bøvl der kommer ved sådan en flytning. jeg vil sige til mine børn at de er meget velkomne til at komme med og at jeg regner med at den yngste kommer med helt sikkert men jeg vil jo ikke tvinge hende. Deres far bor her i området men er væk i løbet af ugen fordi han arbejder et andet sted (et par timer fra bopælen).

min mor foreslog området i Jylland hvor de bor. Der er mange små billige huse, jeg har boet der fra jeg var 13 til jeg var 19 og det var den tid i mit liv hvor jeg følte mig allermest ensom. Jeg vil sikkert blive ensom igen. Jeg kan tale med folk der, men jeg vil ikke få nogen venner. Min mor foreslog at jeg kunne blive kirkesanger i en eller flere små kirker (det ville være nærliggende i forhold til det jeg laver nu, men jeg har det pt svært med kristendom), få et lille hus og en kat og en bil, det nærmeste gymnasium hvor jeg har gået , er ret godt. Det er det stadig og jeg tror at min yngste vil trives der, hvis hun kommer med. Selv er jeg blevet ældre og mere moden og erfaren og kender området. jeg er jo ikke en usikker teenager på 13 som jeg var da jeg flyttede derud. Og m



Min mor og stedfar har boet der i mange år og deres netværk kunne bane vej for mig. Selvom jeg ikke ville få venner, ville der være en del som kunne hjælpe mig hvis der var noget praktisk for eksempel. jeg tænker også på at der ville være plads når mine børn besøgte mig og jeg kunne have lidt dyr. F.eks kat og marsvin eller kaniner og fisk, som evt børnebørn kunne få glæde af. Og jordbær og ærter og stikkelsbærbuske og en lille køkkenhave med kartofler og andre ting. Det lyder jo på en måde fristende, men jeg er bange for at det tager min frihed. Jeg drømmer jo også om en lille lejlighed, med færre ting og så bruge byen, bibliotektet, tegne. Det er frihed for mig.

Men jeg har jo

nok ikke noget valg i forhold til at flytte. Det nemmeste vil være at bo tæt på min mor og stedfar, når de bliver gamle. Jeg giver ikke så meget for vores velfærdssystem. Det er mangelfuldt. jeg kunne bo i en større by ca 40 km fra deres landsby. Der bor min bror også og hvis han overlever sin stamcellebehandling, skal jeg jo også være der for ham, når mine forældre bliver for dårlige til at være der for ham. Den by vil jeg hellere bo i tror jeg.

I samtalen med min mor sagde jeg også nogle ting som jeg ikke kan stå inde for. jeg føler at jeg næsten lovede at flytte til en landsby og desuden fortalte jeg om en veninde som ville købe noget til kirken. jeg ønskede at opmuntre min mor med den fortælling om denne kvinde som er et meget sødt og omsorgsfuldt menneske. jeg bliver opmuntret og rørt over denne hengivenhed overfor noget. Men pt kan jeg ikke holde alt det kristendomssnak ud. Jeg forklarede min mor noget om dilemmaet jeg stod i med mine børn herovre og noget familie derovre. Og at jeg er ret følsom over det med at opleve at svigte. ja vi svigter. Det er derfor at Jesus er død på korset for os, sagde hun. Og der var jeg slet ikke oppe i mit hoved. Jeg synes overhovedet ikke at det har noget med hinanden at gøre. Og det irritere mig at hun pludselige fyrer sådant noget af. jeg trak den tilbage til noget psykologisk og menneskeligt. Jeg tror at jeg vil øve mig i rummelighed og accept.