Læs dagbog

Sommetider kan jeg blive så vred at jeg har det som om der kommer røg ud af ørerne på mig. Jeg ved godt at der ikke gør det rigtigt. Det er en kæmpe energi og et kæmpe tryk, der også kan sammenlignes med en vulkan, der ville kunne ødelægge hele verden.

Jeg er blevet bedre til at takle den vrede og i dag lykkedes det mig at være mig selv uden at vreden tog overhånd.

Min søn har en indekat som han lufter dagligt. Katten forretter sin nødtørft udelukkende indenfor i sin kattebakke. Mens vi i dag gik tur med katten sammen kom der på et tidspunkt en dame og sagde i en sippet og venlig (på en ubehagelig måde) at det var privat område. Jeg sagde at det jo ikke stod nogen steder. Stedet er meget åben og 100% tilsvarende ejendommen overfor der er lejeboliger og hvor man frit går på området lige uden for ejendommen. Man kan på ingen måde se at man ikke må gå der. og ærligt talt så tror jeg også at der er uenighed i boligforeningen om man må. Der har ofte været mennesker, der gik og ud af andelsboligejendommen, som var utrolig venlige og imødekommende overfor katten og os. Jeg foreslog at de tog et møde i foreningen og der kunne beslutte at sætte et skilt op, så man kunne se at det var privat eller indhegne området. Næ sagde hun det var noget med hensyn og man gik da heller ikke bare ind i folks haver. Jeg blev så sur indeni. Tænk at sige sådant noget til fremmede mennesker. Vi går da ikke ind i folks haver.

Nu er jeg stadig vred men tænker og prøver at huske på at hun sikkert ikke er et oplyst menneske (en termologi som nogle måske ville bruge). Der er menneskelige ting og et menneskeligt overskud hun ikke har. Hun må være et ulykkeligt menneske, der måske også er ensomt. Her kunne hun have fået en positiv oplevelse med os. Hun kunne have fået smil og en hyggelig snak. Hun kunne ae katten hvis hun ville men behøvede ikke. Og hun kunne have glæde sig over at der her var et dyr der forrettede sin nødtørft indenfor. Det fik hun ikke. Jeg har ikke lyst til at se hende igen eller nogensinde tale med hende igen. Det er da også trist. Men sådan er det.

Jeg skrev et brev til boligforeningen som jeg ikke sender. Det skulle bare ud af systemet. Af samme grund skriver jeg her.