Læs dagbog

Vred, føler mig dum og grim og har lyst til at flygte langt væk. Jeg har ikke lyst til at føle. Det medfører kun smerte.
Det eneste der gør mig glad nu er en fuglerede uden for mit vindue og nogle spirer af vandmelon og citron som jeg har sået af kerner fra frugter.
Det er så dumt at hade sig selv, så ufatteligt egoistisk. Jeg orker ikke samværet med mig selv. Men jeg er jo nødt til det.
Jeg har så mange negative tanker. Nej, selvfølgelig er der ingen der vil være sammen med sådan en grim en som mig og doven og uduelig en, en der dybt i sig har et rum som er trist og hvor man sidder helt alene. Jeg har intet at give. Jeg er så falsk.

Jeg er nok nødt til at fake over for mig selv for at få det bedre. Skrive noget positivt op om mig selv og læse det op foran et spejl indtil det destruktive i mit hoved begynder at vende. En daglig øvelse. Pyha, jeg orker det næsten ikke men er nok nødt til det.

Opd:
Så nu har jeg gjort det. Skrevet og faket. Helt fake var det ikke. For der er ting jeg opjektivt faktisk gør eller kan. Det var også ting som jeg følte var lidt mere fake.

Jeg tænker på noget negativt med et msk jeg kender. I forhold til de tanker og følelser er det vigtigt at jeg passer mit område, at jeg holder mig til det jeg skal arbejde med nu og passer (på) det som er min opgave i livet. Det er meget meget vigtigt.