Læs dagbog

Så starter skolen snart op for min yngste (8kl) desuden er der en online forældresamtale. Jeg orker ikke en fuld genåbning. Alle de msk og al den renden rundt.

Jeg er også lidt træt af at høre på politikerne og deres generalisering af folk, hvordan folk har det psykisk. Det jeg siger nu er ironisk: ja vi vil alle rigtigt gerne være sammen med alle mulige og forholde os til alt muligt og alle elever elsker bare at være sammen i skolen med andre altid og alle elever mistrives. (ironi slut) . Mennesker er jo forskellige og oplever ting meget forskelligt.

En god ting i dag er at min bror kan gå rundt, han får antibiotika (tror det er er ngt forebyggende). Det er noget sårbart noget stadig med hans sygdom og selvom han aldrig bliver helt rask er der dog et håb om at han kan få forlænget sit liv med nogle år.

Min mor fortalt så i dag at der er mistanke om min søster har tarmkræft eller noget. Og ja der er folk i min familie, der har været syg med netop det.

Det ene med det andet. Min far og hans to brødre døde relativt tidligt. 46 år, i 50 erne og i begyndelsen af 60 erne. Jeg tænker nå så er det sådan i min famile. Vi er nogle skravl og jeg dør nok indenfor de næste 10 år. Mon ikke det vil være en god ide at leve noget sundere. Jeg har en masse fedt på netop min mave så dør jeg nok af det.

Men jeg må altså huske at leve uanset hvor kort eller lang tid der er tilbage.

Jeg er ked af det.