Læs dagbog

Der er sket så meget i løbet af de sidste måneder. Især kender jeg en del der er blevet syge også alvorligt. Der er også sket noget for en del sindsoprivende på arbejdet.


Det gør mig så trist, men hvordan undgår jeg at blive væltet af det? At jeg bliver opgivende og synes at mit liv er kort, meningsløst og håbløst.

Jeg er godt klar over at død og elendighed er en del af livet. Men måske ved jeg det ikke nok? Tidligere/i gamle dage var det også sådan. Folk blev syge og døde, krige, rigdom, fattigdom, tragedier, forskellige ting godt og ondt overgik folk. Det er ikke noget usædvanligt, sådan er livet og sådan har det nok mere eller mindre altid været. Og det har mennesker levet i igennem verdenshistorien.

Jeg forventer ikke at blive glad men lidt af hvert ville være rart. Så jeg både kunne blive glad og ked af det i mit liv. At jeg igen ser at der også er glæde i livet, at noget nyt skabes igen og igen. Ikke at væltes. Der må være noget jeg kan gøre for ikke at væltes?