Læs dagbog

lægebesøg

En side i dagbogen ""
Skrevet af kirsebær 27. april 2021 10:10

I går gik jeg til læge. Jeg har igennem længere tid haft ondt i led og muskler. Jeg har haft kløe på armene og jeg er overvægtig. Jeg fik et helbredstjek der omfattede cardiogram, og forskellige blodprøver og blodtryksmåling. Blodtrykket var lidt for højt og hvad jeg kan se udfra tallene, så er mit kolosteroltal lige på grænsen. De andre tal kan jeg ikke forstå men jeg får en mdt samtale med lægen i morgen.

Jeg håber ikke at det er noget farligt. Min brors kræftsygdom ligger i baghovedet og spøger og måske er det også derfor at jeg har fået taget mig sammen til at gå til læge. Jeg vil også gerne ud af gå men jeg har ondt allevegne og jeg er bange for at jeg bliver mere og mere hæmmet af ømheden og vægten.

Tænker at lægen nok vil tale om vægt. Men nu må vi se. Jeg er i hvert fald glad for at jeg har fået taget mig sammen. Og hvis jeg skal foretage livstilsændringer så er jeg glad for at jeg har en læge i den anden ende. Det vil motivere mig mere. F.eks en jævnlig vejning hos en sygeplejerske. Nogen der kan holde en til i en periode.

Kommentarer fra andre brugere

Hej kirsebær

Godt at du tager dig selv alvorligt og lige får et tjek, når du selv føler, at din krop ikke har det optimalt. Ja, det er bestemt nemmere at foretage livstilsændringer, når man har en at sparre med. Super hvis det kan motivere dig. Pøj pøj med det!

Kh jhn

Skrevet af JHN1, 27. april 2021 19:04