Læs dagbog

Æv. I går brød jeg sammen på arbejdet. Der er rod med info til mig og min gruppe på arbejdet. Vi siger det men der sker ikke noget. Dårlig info er noget der virkelig kan trigge mig. Igennem længere tid havde jeg tjekket og gjort opmærksom, selvom det jo ikke er min gruppes opgave, men kontorets. For ngl dage side var der så en situation som vi klarede men jeg blev stresset i kroppen. Da jeg kom hjem rystede jeg indeni, hyperventilerede og græd. I går da vi talte om situationen brød jeg så sammen og jeg er megaflov. Når man stresser på den måde er man jo ude af kontrol og det er bare slet ikke fedt. Nogle af mine kolleger var rigtigt søde og omkring mig. En af dem sagde at min reaktion måske kunne føre til at der kom ændringer og forbedringer i forhold til info.
Jeg fik ros fordi jeg har styr på tingene og er forudseende.
En kollega sagde at jeg skulle sætte mig ned og trække vejret. Det kunne jeg så ikke bruge lige i den situation, selvom jeg ved at det er svaret, så er det, tror jeg, ikke altid svaret for når man har det så dårligt som jeg havde det så kan man ikke gøre det før der er gået et stykke tid. Han blev vist sur eller såret og sagde at han blev skuffet. Det triggede mig og jeg kom til at tænke på min ex, som trak mig igennem nogle følelser jeg ikke forstod. Jeg tænkte: Få styr på dit pis så får jeg styr på mit. Som om jeg ikke måtte være stresset. jeg løb ud af døren, kunne slet ikke overskue det. Kom tilbage og sagde at det ikke havde noget med ham at gøre men at jeg havde nået min grænse dagen før.
Skrev til ham at jeg bestemt ikke havde ment at skuffe ham, at jeg godt vidste at han havde sagt det venligt og i en god mening.
Der er en stor sandsynlighed for at jeg bliver sygemeldt for jeg oplever det, som at jeg ikke kan mere. Har været i dette flexjob i 8 år. Øv, jeg kan jo på mange måder godt lide det og så fældes man af sit stress. I dag prøver jeg at gå derhen og fokusere på min kerneydelse. Orker ikke at tale og lege at jeg er hos psykolog. jeg er tryg men ikke tryg ved at møde den ene kollega, der virkelig forvirrer mig, med sin følelsesladede snak. Som om vi skal tale parterapeautisk. De andre jeg talte med var der ikke noget med.
Jeg er også bange for at blive sygemeldt fordi mine erfaringer med systemet ikke kun er godt. Er så bange for at få det dårligere pga det absurde i kommunens beslutninger.