Læs dagbog

Til Ette og Skovtrolden

En side i dagbogen ""
Skrevet af kirsebær 11. august 2023 09:13



Tak Ette og Skovtrolden for jeres kommentarer til min dagbog i debatten under "Mine tanker".

Ette: Jeg skrev også til dig i går fordi jeg ville kommentere til din DB, men så blev jeg "smidt af" Så nu kommenterer jeg sådan her. Du skrev at du sommetider også afbryder og at det er ofte fordi du bliver ivrig. Det gør jeg også og det gør min mor også. Men jeg synes bare at det sommetider tager overhånd. Det går ikke op for hende at hun ofte afbryder og hun taler sommetider længe så det bliver en lang enetale. Men jeg tænker jeg bor jo ikke med hende og vi ser ikke hinanden så tit, fordi vi bor i forskellige dele af landet og at det derfor er til at holde ud.
Da jeg ville skrive til dig i går var det fordi din dagbog berørte mig meget. Det gjorde mig ondt på kvindens vegne, hvor var det synd for hende. Man kan næsten ikke holde ud at tænke på det. Det var meget godt at du var der og kunne sidde med hende og ringe efter politiet. Det var også godt at du selv kunne tale med en bagefter for det må også have været voldsomt for dig at møde hende. Også at det var den rigtige, dvs en der ikke går videre/sladre om det.

Skovtrolden: Tak for din kommentar, som jeg finder meget tankevækkende. Du skriver noget om at det er svært at bryde mønstre i familien. Har jeg ret? Jeg prøver, men jeg synes også at det er svært. F.eks var min far et yders ubehageligt msk. Min ex havde også ngl ubehagelige sider. Jeg har læst og min mor har sagt at så kan jeg ikke finde en ordenligt god mand og det tror jeg næsten på. Der er et hul i min personlighed, der gør at jeg ikke kan indgå i et nært forhold. Det er jeg ked af og prøver at være god ved mig selv men at bryde det er svært for mig. Også at bryde den indstilling til mig selv om jeg ikke kan.

Tak igen, jeg håber at I begge får en rigtig dejlig dag.