Læs dagbog

Jeg vil gerne respektere mig selv og se med venlige øjne på mig selv (som der står i en bog jeg lige har læst). Der er nogle øvelser i bogen, som jeg arbejder med. Jeg løser dem som jeg laver lektier. Tænker på om det overhovedet hjælper. Tænker også på om mine stemmeøvelser til sang hjælper og min træning af ben der gør ondt hjælper. Jeg siger til mig selv at jeg må fortsætte, være tålmodig. At det er en lang proces, hvor forbedring kan måles efter lang tid og i det små.

Jeg mødtes med en veninde i går. Det var svært. For det første var der pauser i samtalen, men det er jo sådan sommetider. Men hendes verdensbillede er så anderledes end mit og jeg mærkede det tydeligt i går. Også fordi mit har ændret sig radikalt i de seneste år. Jeg forsøgte og forsøger ikke at overbevise folk om andet, men jeg lytter bare til det de siger. For det nytter sjældent noget. Vi er alle hvor vi er og skal respektere hinanden og behandle hinanden godt (gøre vores bedste). Samtidig tænker jeg at jeg jo lyver for hende. jeg lyver også for min mor fordi jeg ikke deler centrale tanker med hende. Hun og andre tror at jeg er enige med dem. Jeg siger ikke at jeg er enig og når jeg siger at jeg er uenig er det ikke i forhold til det centrale men mere områder af det de siger. Derfor kan man jo godt gøre sig sine tanker. Sagen er også at jeg er bange for deres reaktion hvis de vidste hvor jeg står. Jeg tror ikke at de ville kunne rumme det. Jeg tror at det ville skade vores forhold, selvom jeg også tænker at det på sigt kunne gøre min mors og mit forhold tættere. Jeg frygter dog at det ville knuse min mors hjerte og skal man knuse sin gamle mors hjerte. Tanker er jo toldfri og jeg kan jo mene hvad jeg gør.

Min datter er kommet hjem fra efterskole. Hun skal begynde i gym. Jeg har to børn, der er ældre end hende og udfra min erfaring er det nogle lidt rodede år inden hun finder sine ben som voksen. Jeg er bekymret men må vise at jeg stoler på hende og naturligvis elsker hende.

Min dejlige voksne søn fortalt at han havde fået en ny diagnose. Jeg har være lidt træt af psykiatere der kan give forskellige diagnoser, alt efter hvem man snakker med. Men den her er nok god nok. Jeg sagde til min søn at uanset diagnose eller ej så var han lige som han skal være. Han har en følsomhed, der er meget fin og jeg er meget stolt af det menneske han er.

Jeg skal have ryddet op i dag og handlet, skal købe gaver til nogle jeg skal besøge i næste uge. (forsk gode venner).

Føler mig lidt ældre og grå og trist og træt.
Kærligheden er en drøm, som jeg høre at nogle andre mennesker har. Det virker sådan. Jeg har den også, ikke den romantiske, men i hvert fald til mine store børn og det må jeg også være taknemmelig for for det er da stort.