Læs dagbog

Det går så langsomt i mit hoved og i hele min krop.

Der er to tre bekymringer der fylder. Det ene er at jeg skal have besøg af noget familie. Det bekymrer mig ikke som sådan, men jeg forbereder deres besøg og det tager energi. På den anden side vil jeg nok heller ikke have energi, hvis de ikke kom. Men de der kommer, er meget søde og jeg glæder mig til at se dem.

Det andet der bekymrer mig er, at jeg har skrevet en kritisk mail til et skolofotofirma, der har leveret noget teknisk bras. Taklede jeg det rigtigt? Jeg har det ikke godt med at blive så vred. Har mest lyst til at leve i fred med verden.

Det tredje der bekymrer mig er et møde jeg var til på arbejdet. Jeg frygter hvad det ender med. Mødet handlede ikke om mig direkte. Der var flere kolleger med, mere noget om rammer for vores arbejde. Alle ønskede hinanden det godt virkede det til. Men jeg får en mere eller mindre urealistisk katastrofetanker, bliver utryg, synes at fremtiden bliver usikker (hvilket fremtid jo er i sagens natur)

Jeg må i gang. Det lykkedes mig at stå op, spise morgenmad. Jeg lavede havregrød med smør, kanel og forskellige bær og drak noget superlækkert kaffe. En vask er sat over. Tungheden er der. Jeg må forfriskes. Måske skulle jeg taget et koldt brusebad for at vække min krop og måske endda mit hoved.
Udover lidt arbejde vil jeg også lave mad til besøget og fryse det ned (altså maden).

Og så vil jeg finde noget godt musik at lytte til eller et radioprogram. Så kan jeg tænke på noget godt.

Jo. I går lykkedes det mig også at få læst. jeg vil gerne begynde at læse igen. Så jeg vil prøve at læse en time hver dag. Det gjorde jeg i går.

Man må huske på det, der lykkes og på de små ting, der er med til at gøre en glad. På de små sejre, på dem man elsker, på søde mennesker.

En god bog, musik, god kaffe, vejret (selvom foråret og solskinnet også virker voldsomt og for meget på mig, så er det flot).

Noget jeg især mærker, der har en rigtig god virkning på mit humør, er blomster og planter. Jeg har for første gang fået et par appelsinkerner til at spire og synes næsten, at det er et mirakel. Jeg har også købt lidt grøntsager som jeg vil så (på min altan) og en tomatplante (der vist skulle er frugt). Jeg ser at der er blomst på jordbærerne, som har stået i to år på altanen og givet jordbær hvert år. Sikke en overlevelse. Forskellige krydderurter vender også tilbage. Det gør mig glad.

Jeg øver mig også i struktur med det der er godt for mig. Jeg er stadig på vej for det skal gøres uden at blive stresset. I langsomt tempo.