Læs dagbog

Der er ting på mit arbejde der ikke er klarhed og tydelighed på. Det er noget der virkelig trigger mig. Jeg sidder og græder over det og er meget bange for at jeg har gjort noget forkert. På den anden side (siger jeg til mig selv for at trøste mig) hvis der ikke er klare linjer så må man jo bare vælge noget. Så kan folk ikke komme og klandre en for noget. Så må de give en nogle klare linjer.
Det er jo ikke min skyld. Jeg har efterspurgt og hvis folk ikke vil gøre noget ved det. Så får det konsekvenser som f.eks det her.

Jeg bryder mig ikke om hvis det resulterer i et noget dårligt. Men jeg må gøre mit bedste jeg kan jo ikke gøre andet.

Har igen fået en stor lyst til at flytte eller skifte arbejde. Nissen flytter nok bare med. Der vil der komme lignende problemer.

Det er kun mit arbejde og ikke hele mit liv.

Jeg er alene.

Jeg har skrevet en mail til en tidl chef som jeg også talte med om noget af denne problematik. Hun gik og går ikke ind i det. Sagde at jeg selv kunne gå videre med det. Men det er altså ikke mit bord eller område at gøre det. Så nu fortsætter problemet, for det vil dukke op sommetider. Jeg har ikke sendt den mail.
Jeg ved det ikke hjælper. Det er sværere end som så at få løst det. '
Løsningen er, som min nevø ville sige, at være helt kold (over det). Så det råd vil jeg følge, det vil jeg gå efter at blive.