Læs dagbog

Jeg er stresset. Min hjerne roder. Jeg mangler overblik.
I dag græd jeg på arbejdet da en tidligere kollega, der var vikar i dag talte med mig. Jeg har ikke sovet i nat. Mine børn spørger mig om hvad der er galt.

jeg ved ikke hvad der kræves af mig på arbejdet. Vi skal sætte os sammen med vores leder og udarbejde denne klarhed sammen.
Det er bare lidt svært når man er blevet bims, men jeg har skrevet spørgsmål ned.
Måske kan det føre til en større afklaring.
I dag måtte jeg trække mig fra noget i forb med arbejde. Jeg føler mig flov.

Jeg er så sur på mig selv fordi jeg ikke kan være cool nu. I dag overvejede jeg hvad den mildeste metode ville være til at komme herfra. Jeg fandt også frem til den. Ret hurtigt. Men jeg gør det ikke pga mine børn.
Jeg vil også gerne leve. Så derfor gør jeg det heller ikke. Jeg ved hvorfor jeg har det sådan her nu. jeg tror at det er fordi jeg ikke kan finde udveje og på nogle områder ikke finde en løsning.

Selvhadet er også vokset. For den da, hvor er jeg blevet tyk og meget grim og halvgammel. Jeg har intet som helst tilbage. Er skrald der venter på at blive kørt væk.
Det bliver jeg nok også indenfor en overskuelig årrække. Min familie har åbenbart dårlige gener. Min far og hans to brødre var 46, i 50érne og i 60´erne da de døde. Min bror har kræft og min søster måske mavekræft. Så må det jo være mig. jeg ved godt at det ikke holder helt men jeg forventer det. Så kan jeg ligge roligt i jorden. Men hvem ved, måske bliver der gang i den. Det kan jo være at ens sjæl fårnok at gøre og at det ikke bliver en total hvile. Det ved man jo ikke helt.

Nå erfaringen har lært mig at jeg bliver gladere. Måske går der et stykke tid, men det kommer. Indtil videre trækker jeg vejret ud og ind. Græder meget og sover lidt.
Solen skinner. jeg må tvinge mig ud her i foråret men jeg har mest lyst til at sove.

Nogle vil måske råde mig til at gå til læge og det er en mulighed. Men helt ærligt hvad kan min læge gøre. jo hun kan sige at jeg skal sygemelde mig, men jeg frygter helt vildt at skulle mentalvejes af systemet igen. Det holder jeg slet ikke til. Lægen vil kunne ordinere medicin, Jeg har prøvet meget forskelligt medicin. Der er tilsyneladende ikke noget der hjælper på mig. Jeg gad godt få noget der virkelig gav noget. Ikke det der medicin der lige tager toppen for det kan jeg ikke mærke noget til. Måske går jeg til lægen alligevel. Men jeg tror bare ikke at det hjælper.

opd: Jeg kan godt snakke med mine børn om det som er deres og om noget vi laver. Jeg kan lave sjov og de kan lave sjov. Men de kan sikkert se at jeg ikke har det super.

Jeg vil så gerne have det bedre. jeg må finde en vej.

Når jeg har det skidt kan jeg simpelthen ikke forstå hvad meningen er med at jeg er her i verden. jeg er helt sikker på at der er sket en fejl. jeg skammer mig over at være svag. Jeg må ud af denne sump.