Læs dagbog

jeg er 49 år. Til foråret fylder jeg 50. Ind i mellem tænker jeg på hvordan jeg vil fejre det. Det bliver nok en fest hvor jeg inviterer familie og venner. Selvom det er dyrt ved jeg at det vil betyde meget for de andre. Og måske også for mig selv. Jeg ved ikke hvor længe jeg har min bror og min mor. Det er især dem jeg tænker på i det her. Det kunne nu også være dejligt selvom jeg heller ikke orker det.

Jeg har læst om overgangsalderen og jeg tror virkelig at jeg er i den nu. Jeg har ikke hedeture endnu men går dog altid rundt som en radiator. Varm hele tiden.

Jeg har bl.a. læst at man er træt, har ondt i alle muskler og led, trist. Der er fare for en depression hvis man tidl har haft en og så vægtøgning. Den psykiske lunte/stresstersklen kan være kortere. Det er den også sommetider.

Desuden tænker jeg rigtigt meget over nogle ekstensielle spørgsmål. Jeg tænker over det på en anden måde end tidligere. Kommer til andre konklusioner end tidligere. Konklusioner der ikke alle er de samme som min mors. En løsrivelse fra min mor som 50 årig. Ja hele livet er en proces.

Selvom jeg tænker store tanker om eksistens, så er det så banalt at tænke på at det eller meget af det måske skyldes hormonelle ændringer i min krop.

Jeg oplever tunghed. Kroppen er tung og muskler og led stiv. Sindet er både tungt, selvværdet og selvtilliden har det ikke godt. Jeg oplever ikke at jeg har noget at byde på. Jeg er ved at blive usynlig og de talenter jeg tidligere kunne trække på, falmer.

Jeg har en god veninde der er meget optimistisk, min mor er også ret optimistisk. Jeg tænker åh, jeg kan ikke følge med. Ikke mande mig op. Udadtil virker jeg til tider som en der er gang i, men ikke altid. Jeg er så tung, så tung også indeni. Jeg føler at jeg skal give mig et sundt spark nu, eller drukner jeg i min sofa, fordi jeg er så træt. måske jeg skulle indføre bare en lille aktiv ting.