Læs dagbog

Der er ingen der kan hjælpe. jeg ved at det er mit ansvar og at jeg er alene. Jeg ved dog også at der er folk her i verden, der vil mig det godt og som opmuntrer. Men de kan ikke løse mine problemer.
Jeg føler mig fanget og det gør mig deprimeret. Jeg er bange for at ende på samme måde som for 12 år siden, hvor jeg faldt sammen. Der vil jeg ikke ud i igen. Hvordan undgår jeg det? Det der med at passe på sig selv er svært at praktisere. jeg har lyst til at smide hvad jeg har i hænderne og bare løbe langt væk og så...ja så begynde igen et nyt sted hvor der ikke er problemer. Men det er noget af en drøm.
Jeg skal måske fortælle mig selv at jeg godt kan. At jeg er stærkere end jeg føler mig. At det nok skal gå. Det vil jeg gøre i dag.