Læs dagbog
stresset+opd
En side i dagbogen ""
Skrevet af kirsebær 21. november 2022 09:09
Skal lave en tegning færdig i dag. En kollega skal have den fordi hun skal stoppe. Hun har været der længe og har betydet meget for mig. Jeg skal til fysiotræning og må passe det så mit ben forhåbentlig kan komme i orden. Jeg skal også til Qi Gong i dag. Måske udsætter jeg fys til i morgen. Bare jeg får trænet tre gange pr uge.
Jeg vil færdiggøre køb af julegaver inden d. 1. dec. For der bliver rigeligt i december og jeg gider ikke tænke på det i december. Jeg skal nok nå det.
Jeg skal øve dagligt på en bratsch, som jeg har fået af en veninde. Hvis jeg slagger på fys træning og bratsch så bliver jeg ikke bedre. Og jeg vil gerne blive bedre til det. Træning gider jeg ikke rigtig men det er jo vigtigt for at få det bedre. Bratschøvning er hyggeligt. Nogle ting skal man gøre fordi man synes det er hyggeligt og jeg skal især tænke over at gør de ting, der giver mig noget godt. Ro og den slags. Men der er også ting man er nødt til som f.eks fys træning.
En veninde vil gerne har efterlyst kopier af en tegning jeg har lavet og en bekendt vil have mig og en kollega til at synge noget, der er for svært. det stresser os i hvert fald at lære. Det er ikke som arbejde men til et arrangement. Vi har aftalt at vil siger nej ellers bliver vi stresset. Godt jeg har en støttende kollega. Man må jo også øve sig i at sige fra, selvom det kan være svært.
Jeg må sige fra. jeg mærker stressen i min krop. Den indre sitren, spændingerne, de mange ufuldendte tanker, bekymringer, selvbebrejdelserne, grådlabiliteten. Jeg er nødt til at passe på mig selv, at passe på mit mentale helbred, men det er sommetider svært. Men det er nødvendigt.
Opd: jeg fik lavet tegningen færdig og trykt den på karton i A4 og A5 format. A5 passer godt til et kort og det var det min kollega skulle have.
jeg har også fået sendt en frakke til min datter, der var til reperation (altså frakken hæ, hæ).
Jeg fik også købt en lille hilsen til en jeg skal ud og spise ved i aften. Tænkte på vin men droppede det, så hun får bare chokolade og nogle servietter, men det kan også noget.
Er ved at høre "Bar" af Kristian Ditlev Jensen på E-reolen. Den er virkelig god. Så hudløs ærlig. Hans evne til at betragte og beskrive andre og sig selv er virkelig god. Jeg kan anbefale den.
Men så har jeg heller ikke fået lavet mere. Fys træning må vente til i morgen og Qi Gong blev droppet. Jeg kunne simpelthen ikke nå det. Har heller ikke fået øvet bratsch eller violin endnu. Til gengæld skal jeg hjælpe med forberedelser til en reception i weekenden.
Jeg var til koncert i går. Klassisk, så det burde være en rolig oplevelse, men jeg er åbenbart så sart for tiden, så jeg var ved at komme til at græde og indtryk af mange mennesker, musikere og kor var næsten for meget. Jeg vil gerne have ro. Jeg må passe på mig selv. Jeg kan godt lide at lave forskellige ting, men ikke på en måde så jeg brænder ud. Det går jo ikke.