Læs dagbog

Jeg har i dag fundet ud af at en af mine venner er død. Jeg har aldrig mødt hende personligt men var venner med hende på fb. Det var længe siden jeg havde set opslag fra hende og ville så lige tjekke hendes væg. Der stod hilsner og opslag fra hendes famlie at hun var død. Hun var lige så gammel som mig og selvom jeg godt vidste at hun var alvorligt syg (hun havde dårligt hjerte), så tænkte jeg alligevel ikke at hun pludselig kunne dø. Måske fordi hun havde "snydt døden" mange gange. Hun havde kampgeist, en dejlig humor og havde en smuk personlighed. Det fangede jeg selvom vi kun skrev sammen og kommenterede på hinandens opslag og den slags. Jeg blev berørt af at læse om hendes død. Hun har betydet noget for mange også for mig. Jeg er glad for at jeg har lært hende at kende også selvom det "kun" var online.

Når sådant noget sker bliver ens problemer så små. Min hoste, der opstod i forbindelse med en forkølelse for en mdr siden erer kommet igen og det irriterer mig og gør mig ked af det men sammenlignet med hendes død er det jo ingenting. Jeg tænker også på min familie og på de mennesker jeg holder af og dem jeg kender. Jeg kommer til at tænke på at livet er så kort og at jeg ikke ved hvor længe jeg kommer til at leve. Livet bliver på en måde uvirkeligt, som noget man betragter, selvom det jo er noget jeg er i og det er virkeligt. Det ved jeg godt det er.

Så i dag står den på store og dybe tanker og på at en tåre har trængt sig på.