Læs dagbog

Kære dagbog

Uha hvor dagene bare går for tiden... Det er da "godt", at jeg ikke har arbejde lige nu - for hvordan pokker skulle jeg få tid til det???

Jeg kan godt se, at jeg stadig skal arbejde med "at mærke efter"... hvornår er det for meget - hvornår er det for lidt. Jeg er ikke god nok til at mærke efter hvad jeg selv har lyst til, behov for, overskud til, når jeg står midt i "kampens hede". Jeg er for hurtig til at sige ja til alt muligt - og så bliver jeg udmattet og må betale prisen bagefter.

I sidste uge tog jeg til Fyn - var afsted fra torsdag eftermiddag og kom først hjem mandag aften ved midnatstid. Og jeg var kvæstet! Virkelig træt - i både krop og sjæl.

Det havde været 5 dage med fuld knald på - og det blev altså lige rigeligt, når jeg så ovenikøbet ikke sover så godt, når jeg ikke kan sove i min egen seng/lejlighed.

Så ja - jeg skal virkelig forsøge at begrænse de ture til Fyn - både hyppigheden og længden af turene.

Alt i alt var det dog en ok tur derned... Jeg fik set min veninde nogle gange... Hun har det stadig ganske skidt og det er svært at være vidne til. Jeg kan ikke rigtig hjælpe hende - nogen gange er jeg bange for at jeg bare hjælper hende til at blive ved med at flygte fra problemerne frem for at se dem i øjnene. Jeg ved det ikke. Men det er bare ikke nemt.

I mandags passede jeg hendes søn nogle timer - så kunne hendes mand køre ned og besøge hende og være med til en lægesamtale. Og ja, så passede jeg så knægten. Det gik rigtig fint... Han nærmer sig 4 mdr. og han er bare nem... Jeg hyggede mig med ham.. at give ham mad, ren ble osv. Og så gik jeg en tur med ham i klapvognen for det var jo rigtig fint vejr den dag.

Det var i hvert fald noget helt andet at passe ham i forhold til lørdag og søndag, hvor jeg passede min niece. Hun er nu fyldt 2 år - og hun er ekstremt aktiv! Hele tiden! Fuld knald på konstant! Jeg tror at hun kan tage pusten fra de fleste!

Men selv om hun er aktiv så gik det rigtig godt - for det er på en god måde. Hun græder og skaber sig ikke - hun er bare glad og energisk. Søndag formiddag var det jo møgelendigt vejr, men jeg fandt hendes regntøj og gummistøvler frem og så gik vi alligevel udenfor lidt - hun havde så meget energi der skulle brændes af.

Lørdag havde vi leget indenfor, men det var alligevel ikke noget problem at få hende til at sove, da hun skulle i seng. Jeg lagde hende i sengen kl 19:55 - gav hende et kys, puttede hende med dynen, bamsen og sutten - og sagde jeg godnat og slukkede lyset og gik - og så hørte jeg ikke mere til hende! Hun lagde sig bare til at sove med det samme! Senere på aftenen sneg jeg mig ind på værelset - jeg skulle nemlig sove i samme værelse... Det lykkedes uden at vække hende... Hun vågnede tidligt (før det blev lyst) og lå og snakkede og hyggede sig i en halv times tid, men så faldt hun igen i søvn og sov helt til kl. 9:15 hvor min mor vækkede os.

Jeg var godt træt - for jeg havde været vågen MANGE gange i løbet af natten... Bl.a. fordi hun drømte flere gange og derfor lå og "klynkede" lidt eller hvad man nu skal sige...

Men altså - det var nu alligevel dejligt at ligge der ved siden af sådan en lille størrelse... Det gav mange tanker omkring min fremtid og min store drøm om selv at blive mor.

Efter jeg i sidste uge var ved fertilitetslægen og fik grønt lys til at starte behandling - ja, så har jeg faktisk haft det godt... Kan mærke at det gør en kæmpe forskel på hvad jeg tænker/føler om fremtiden... Det er en rigtig god fornemmelse.

Jeg var oppe ved min egen læge i går - vi snakkede om det og hun virkede ok positiv omkring det, så det var rart endelig at fornemme. Hun er begyndt at forstå, at jeg virkelig har tænkt tingene igennem og ikke bare springer hovedkuls ud i noget.

Jeg er nu også stoppet helt med antidepressiv medicin. Tog den sidste Efexor i mandags... Udover en pause på ca. 6 uger for noget tid siden, så er det første gang i 5½ år, at jeg ikke får antidepressiv medicin. Jeg er egentlig ikke nervøs for at få det dårligt pga. medicinstoppet... Jeg tror virkelig ikke det havde nogen positiv effekt på mig mere. I dag har jeg haft det sådan lidt mærkeligt rent fysisk - det er nok seponeringssymptomer... sådan lidt svimmel og kvalme, men det er ikke slemt. Hvis det ikke bliver værre, så er det i hvert fald ikke noget problem.

Det er lidt mærkeligt at tænke på... at jeg ikke får antidepressiv medicin mere. For nogle år siden indstillede jeg mig ellers på, at jeg skulle tage sådan noget stads resten af mit liv... havde også accepteret det. Men ja, nu er det altså slut. Siden august '07 er jeg stoppet med beroligende, sovepiller og nu også antidepressiv. Det sidste halve års tid har jeg fået antibiotika for min hudsygdom - men det er slut om ca. en uge... er spændt på om hudsygdommen kommer igen eller hvad. Men ja, når det er slut med de piller, så får jeg kun 2 piller om dagen for mit blodtryk... og ellers ikke noget andet fast medicin. Det er helt underligt. Men rart!

Nå, måske jeg skulle overveje at gå i seng snart... er faktisk lidt træt. Og jeg vil gerne have noget ud af dagen i morgen... der har jeg nemlig endelig en dag hvor jeg bare skal være hjemme hele dagen... så jeg skal ha' ordnet nogle ting herhjemme.

Så ja, slut for nu.

Leely