Læs dagbog

Jeg har for en gangs skyld sovet godt i nat. Jeg faldt i søvn allerede omkring 22.30 og uden en eneste opvågning. Det er rart at føle sig udhvilet.
Overskuddet er der bare overhovedet ikke til at stå op. Jeg hader det virkelig, men bare det at skulle træde ud af sengen føles som et bjerg der skal bestiges. På toppen af det bjerg venter der kun folk som vil spørge om jeg skal spise. Alligevel føles bjerget mindre i dag end i går, så jeg skal prøve. Det kan være det hjælper at få tankerne lidt på afstand her i dagbogen.

I går fik jeg snakket godt ud med min kp. Vi snakkede specielt om vores vintertur og om maden. Hun konstaterede at jeg har tabt mig. Jeg fik fortalt at man allerede kan se det på mig. Hvorfor er jeg ikke gladere for det? Det må jo være det jeg vil inderst inde selvom alle lamper blinker rødt fordi det bare ikke er smart. Det var bare ikke meningen..
_______________________________
Jeg kom til morgenmad, men jeg kunne ikke spise noget. Morgengåturen sagde jeg nej til, for jeg er svimmel og føler mig helt svag. En af medarbejderne spurgte om det var fordi jeg ikke gad, og så sagde jeg ja. Hvis jeg fortalte sandheden, ville de prøve endnu hårdere at få noget i mig. Jeg er bange for at de vil tage kontrollen over hvad jeg spiser fra mig. Forsøge at bestemme om jeg skal spise eller ej og hvad jeg skal spise.

I aften kommer en af mine gode kammerater og min eks og henter mig. Vi skal følges ud til den hytte hvor vi skal holde weekend med spejderne. Jeg glæder mig. Det bekymrer mig lidt med alle de ar, de har ikke dem før, for vi skal sove sammen og så ser de dem nok.. Nå, men det er ligegyldigt. De ved alting, for de har fulgt med på sidelinjen gennem det hele og det har været den eneste aktivitet jeg fik bare en smule glæde fra. To af dem har jeg kendt gennem de sidste 8 år, det har været helt mærkeligt ikke at se dem gennem det halve år jeg har boet her. Denne weekend kan forhåbentlig bringe lidt glæde med sig.
____________________________________
Jeg fik taget EKG hos lægen i går. Vi skal ringe derned på torsdag for at snakke om bivirkninger, hvordan EKG'et så ud og om vi må øge mig til 100 mg quetiapin. Jeg er stadigvæk kun på 25 mg, men på mandag skal jeg øges til 50. Den 24. februar skal jeg have taget blodprøver. Jeg hader blodprøver. Det er ikke fordi jeg synes det gør ondt, men i dagene op til bliver jeg bare altid så nervøs.
___________________________________
Der er altid kage til vores fredagsafslutning. Selvfølgelig kage. Jeg kan ikke lige overskue det, men jeg vil på den anden side heller ikke begrænses af det her madproblem. Det er fredag, det er weekend og alle andre kan jo godt finde ud af at spise. Jeg skal i hvert fald nedenunder. Det er ligegyldigt om jeg spiser eller ej, jeg skal i hvert fald ikke sidde på mit værelse og være muggen bare fordi der er mad.