Læs dagbog

Jeg har slet ikke snakket med andre end min mor siden i går eftermiddags. Bare tanken om andre mennesker får mit hoved og mit krop til at føles så tung, så tung.
På grund af mit latterlige humør kom jeg ikke på ski her til morgen. Meget ski bliver der nok heller ikke i eftermiddag.
I går så det hele rigtig sort ud. Nu har det skiftet til noget lysere gråt. Hvis bare jeg vidste hvordan jeg skubber mit elendige humør væk.
Forhåbentligt kan det hjælpe lidt at få nogle tanker ud af systemet og på papir i stedet for.

Som altid mister jeg motivationen til at tage min medicin når det hele bliver så sort som i går. Når det gode humør rammer, mister det helt meningen at tage medicin fordi jeg har det fantastisk, og når mit humør synker for langt ned, giver det ingen mening at tage medicin når jeg alligevel bare har det skidt. Jeg er da heldig at mine forældre og mit opholdssted holder så skarpt øje med min medicin.

I går aftes tog jeg en beslutning. Det er formentlig en rigtig skidt idé at tage beslutninger når jeg er i dårligt humør, men jeg gjorde det nu alligevel.
B som jeg bor sammen med, forvirrer mig så meget at det kan ødelægge mit humør. Den ene dag hænger hun op ad mig så det kan blive for meget, og den næste gider hun knap nok kigge på mig. Sjovt nok er jeg ofte rigtig god når der ikke er andre, men når der så er andre, er jeg totalt ligegyldig. Jeg føler mig udnyttet, og er der noget jeg ikke vil, så er det at lade andre udnytte mig. Der skal en del til før jeg får nok, og nu har hun nået grænsen.
Min kp sagde at det nok bare er hendes humør der svinger, men det er jeg efterhånden ret ligeglad med. Mit humør svinger da også, men når jeg har det skidt er det alle personer jeg ikke kan magte, ikke kun en eller to. Den relation gør mere skidt for mig end den gør godt, og det har jeg tænkt mig at fortælle hende. Jeg hader hende ikke og jeg er ikke sur, men jeg er træt af det.

Hende kæresten er ankommet til vores hytte, og det synes jeg er hårdt. Det påvirkede nok også mit humør i går. Jeg skammer mig over at jeg ikke engang har hilst på hende endnu, men jeg synes det er svært. Rigtig svært endda. Suk..

Jeg holder meget af at læse. I perioder kan jeg slet ikke koncentrere mig om det, men når jeg så kan koncentrere mig, er det næsten som om jeg rejser til et andet sted. Et sted hvor alt andet end ordene på siderne er ligegyldige.

Det er så vanvittigt rart at skrive dagbog. Nogle gange kan det lette lidt af byrden fra mine skuldre, og lige nu er en af de gange.