Læs dagbog

Har mange følelser, men den største er jeg er trist. også er jeg skuffet over min psykolog, kan ikke glemme den "bombe" han lige smed igår.. den med at han går på barsel... forstår ikke hvorfor han ikke har fortalt mig det før?... det gør så osse jeg vil forsøge at ringe op til ham og fortælle hvad det har gjort at jeg igen skal gå i det uvisse om hvornår vi skal igang igen med terapi, og at jeg håber de har en afløser jeg kan ses med imen han er væk...

har taget sort tøj på i dag, neptop fordi jeg er ked af det og føler et stort svigt..

snakkede med min bostøtte igår , men hun kunne kun lytte, der var ingen råd til hvad jeg kunne gøre lige der, andet end at gøre noget godt om aftenen, hurra som om jeg kunne det når havde det så skidt... en god ting lavede IKKE selvskade, nåede at tænke det hjælper ikke at gøre det... kan jo se de profesonelle tager det ikke alvorligt, jeg skal åbenbart bare tage mig sammen og stoppe med det....
så er skuffet...

I dag tager jeg på tg og er kreativ og håbe det kan hjælpe lidt på humøret, håber så bare der ike er så meget drama derude i dag det magter jeg ikke...