Læs dagbog

I går var jeg ude ved mine forældre , da mine piller ligger derude jeg har til 1-2 uger herhjemme.

nå men vi sidder og snakker om løst og fast, vi kommer lidt ind på min behandling i Roskilde, men min far lukker helt af for det med min psykolog har været ustabil i meget af mit forløb.

han mente os jeg laver så mange ting så jeg har nok ikke brug for mere terapi.
Det svarede jeg ikke på , men nøj jeg blev både skuffet og ked af det.

jeg var sammen med kæresten resten af dagen, lidt uvant når vi ikke nomalt gør det mere, men var nu meget rart ovenpå det der skete ved mine forældre.

Her i morges begyndte jeg så at græde foran kæresten, da jeg stadig var/er ked af mine forældre lukker øjnene.

de så mig heller ikke som barn.
det gør ondt , fordi jeg føler mig forkert og dum.

jeg er god til at lytte til alt deres og lader dem føle at jeg er der. men såen har jeg nu altid været.
men den anden vej det kan de ikke finde ud af.de kan slet ikke finde ud af det med følelser, min far virker somom han ingen har, han viser det meget sjældnet, min mor kan godt vise det men snakke om det vil hun ikke... så tænker lige nu meget på min barndom og ungdom, jeg var meget alene med mig selv, der var ingen der min moster boede desværre så langt væk så så hende ikke så tit...
måske jeg skulle besøge hende snart...


både C og R er over 60 år så frygter jo når de stopper i deres jobs at jeg ingen har, håber dog jeg er blevet bedre til at klare mig selv der.

Jeg har lige pyntet op til jul og kan se jeg kan godt købe noget mere pynt der flere steder der ikke er noget, så det vil jeg kigge på i næste uge...

men ellers har jeg det faktisk rigtigt dårligt
suk.. og en masse selvmordstanker, de eneste jeg tænker på er kæresten og nogen veninder og moster resten af familien dem er jeg sku ligeglad med os mine forældre...

lorte liv.