Læs dagbog
Julekort til min familie/venner
En side i dagbogen "Lorte liv"
Skrevet af silentgirl 6. december 2017 20:04
Glædelig jul og godt nytår til jer alle sammen.
Julen er den årstid hvor vi som familie holder sammen om hinanden..
Julen bringer folk sammen og vi nyder hinandens samvær ved julefrokoster og juletraditioner. Når dagen blir sort, der tænder vi julelys og drikker varm kakao og spiser klejner. Julen sørger for at vi aldrig glemmer hinanden og at vi skal holde sammen som mennesker i denne verden. Traditioner som at lave juledekorationer og spise æbleskiver eller pynte op med nisser og guldstjerner er i julens ånd og vi nyder dem.. Vores hjerter varmes ved gløden af den åbne pejs og vores maver fyldes med gløgg og pebernødder.. Vi tænder stearinlys og har pyntet op med kravlenisser over alt og juletræet står flot med julekugler.
Vi værner om hinanden og det handler om at hygge og nyde hinandens samvær.
Julen handler om at vi skal huske at værdsætte hinanden. På denne tid af året mindes vi om dem vi har mistet i vores liv. Vi tænker på dem vi savner og mindes om den tid man har haft med dem. Vi savner dem i denne tid på året. De familiemedlemmer eller venner, som sidder oppe i himlen og kigger ned til os og hjælper os med at tage svære beslutninger og når vi føler os allermest alene..
Vi savner dem og snakker om deres særheder og varme kram. Det er vigtigt for os at huske dem og sende dem tanker i vores hoveder og sender hjerter til dem som ikk er i blandt os mere..
Julen handler bestemt også om kærlighed og sammenhold.
Kærlighed til hinanden og for hinanden.. Den er en vigtig del af vores liv. Den bringer os tættere sammen. Kærligheden til ens forældre, børn, søskende, børnebørn og venner. Den uundværlige kærlighed. Vi kunne ikk eksistere uden den.
Kærlighed sætter spor i vores hjerter og alle dem vi elsker har et specielt plads i vores varme hjerter... Vi elsker dem alle i vores liv og de betyder alt for os.
Vores følelser til de folk er, hvad livet handler om. Uden kærlighed var vi intet.
Året 2017 har været et år med kærlighed, sammenhold, venskab og tab.
Nu handler det om at starte på en frisk i 2018 og holde sammen som familie.
Vi vil stadig tænke tilbage på året der er gået og huske på glæden som såvel de hårde ting vi var været igennem.. Vi skal huske på at livet går videre og at det nye år også vil bringe kærlighed med til os.
Vi kan kun håbe at det blir et år i kærligheden navn og at vi stadig holder sammen om hinanden uanset hvad vi er overfor hinanden..
Jeg siger glædelig jul og godt nytår.
Lad 2018 blive et år i kærlighedens ånd og at vi skal holde sammen om at få året til at bringe lykke og dejlige nye minder med sig..