Læs dagbog

Jeg magter det virkelig ikk. Jeg kan snart ikk klare mere. Alting går den forkerte retning. Jeg er tudefærdig og arrig indeni. Jeg kan slet ikk holde fast i noget godt mere. Jeg vil helst ikk indlæggelses men det ender nok sådan. Jeg er simpelthen total færdig. Hjertet sidder helt oppe i halsen og mine følelser presser på. Alting raser afsted og jeg kunne græde men magter det ikk... Kan ikk holde mine følelser ud og kæmper en kamp om at holde mit liv ud.. Jeg vil ikk mere... Jeg har ondt i hele kroppen. Der er ikk plads til mine følelser og er fyldt til randen. Livet er hårdt at leve!..
Magter ikk at kæmpe mere.. Virkelig.. Jeg er fuld af tanker.. Tanker om alle de dårlige ting i mit liv. Jeg er træt af at skulle kæmpe for min ret hele tiden og kræfterne er brugt og har ingen energi.. Jeg prøver at fokuser de gode ting i livet og hvad jeg oplever men lige nu er alting lige meget.. Jeg har lyst til at råbe af alt og alle og kan ikk lide den måde alting sker på.. Jeg er træt af at skulle forsvare mig selv og synes jeg satser alt hver gang jeg åbner munden.. Jeg er bange.. Jeg siger aldrig det rette og får besked om det. Jeg ødelægger alting og burde virkelig ikk at trække vejret. Det ville være bedre for alle andre at jeg bare blev under dynen...

Jeg føler mig ikk forstået og ville gerne have noget medlidenhed men alting drejer sig om andre (Morten).. Jeg skal hele tiden hører på hans problemer og når der er noget med mig så er det ikk vigtigt. Jeg skal stå ret når han har ondt eller der er sket noget med ham hvor min situation er bare noget pjat. Jeg føler mig alene og har brug for kærlighed men Morten er mere eller mindre ligeglad.. Det går ondt helt indeni..