Læs dagbog

Mit hjerte gør virkelig ondt. Fra hver vejrtrækning strammes taget om mit liv. Jeg er så utrolig træt af livet og prøver at gøre den mindeværdig. Der skal ske noget ellers er der virkelig ingen grund til at leve. Har tårerne til at stå i kø men der er ikk blevet åbent endnu.. Jeg kan stadig ikk finde ud af de her følelser.. Hvad er hvad og hvornår skal hvilke sættes igang og hvilke der skal i fryseren og gemmes til senere tider. Kan mærke dem tydeligt men vil helst ikk åbne de forkerte ud og blir nødt til at først at finde hoved og hale i dem inden der skal ske noget som helst!.. Kræfterne er små. Bruger de sidste reserver til at sidde oprejst istedet for at lænke mig til sengen og give fuldstændig op.. Hvilke jeg snart har brugt.. Brugt de sidste kraftanstrengelser til at holde hovedet ovenvande..

"Hjertet kan snart ikk bære min overvægt"

Mine øjne er trætte og fingrene er stresset men jeg formår at holde fast om virkeligheden i min skrift. Jeg blir nødt til at være ærlig og oprigtig overfor mig selv og mine nærmeste, selvom jeg helst ikk blander dem ind i det.. Det er nok ligeså vigtigt at jeg er ærlig overfor mig selv og se indad og lære af mine fejl og hvad der er sundt og rigtigt for mig... og min familie/venner.. Jeg synes at jeg træder forkert i en bevægelse og prøver at lade være med at støtte på benet men falder alligevel igennem. Jeg prøver at være oprigtig og ærlig om mit liv og væremåde men jeg træder tit ved siden af og ender med at rende rundt og gå som en gammel dame. Alt dette er jo en metafor for at der er rører i familien og får skyldfølelse. Jeg har lovet at holde tæt og jeg har åbenbart gjort ligepræcis det som jeg ikk måtte og føler at jeg svigter dem og mig selv igennem det store maraton.. Jeg vil virkelig gerne gøre alle tilfredse. Vil hellere gøre dem glade og tilfredse end at jeg lever anderledes. det er sgu ligemeget hvad der sker med mig men at det går udover min familie og venner.. Det kan jeg simpelthen ikk tolerer.. Vil heller gøre det rette for dem end at sætte mit liv forrest i køen.

De betyder meget mere end mit liv