Læs dagbog

Hvorfor fanden skal det være så fucking hårdt at leve??
Tårerne presser på hele tiden og jeg orker ikk livet.. Jeg er så opgivende og har ikke lyst til noget. Jeg propper mig med usunde ting for at dulme smerterne og det resultere i at jeg har taget på og det hjælper bestemt ikk på humøret.
Jeg dirrer indvendigt og jeg har ikk kontakt til det ydre-mig.
Jeg føler mig delt over i 2.. Jeg ved ikk om jeg får tørret mig rigtigt efter toiletbesøg eller vasket det rigtige hår.. Når jeg rører ved mig selv, så føles det fremmed.. Som om at jeg er en helt anden person. Jeg kan kun mærke huden fra hånden. Jeg føler mig splittet og mere anderledes end normalt..
Stemmerne råber at jeg skal begå selvmord og at jeg er fed, klam, forkert, ulækker og fortjener ikk at leve. At jeg ødelægger alle omkring mig og er på ingen måde et godt menneske.. Jeg kan ikk gøre noget rigtigt og dummer mig med alt jeg gør og folk blir trætte af mig.. Jeg er SÅ ked af det og det gør så ondt at høre alt dette.
Selvskadetankerne blir værre og værre og jeg kæmper virkelig på at holde mig fra det. Jeg hiver stadig hår ud men det mætter mig ikk rigtig mere. Jeg vil gerne gøre noget, der gør mere ondt. Noget der virkelig giver mig tilfredsstillelse. Måske noget der bløder!. Jeg har en del ideer men jeg hører hele tiden Mortens stemme, der siger at han forlader mig, hvis jeg cutter igen så.... Det går sgu ikk. Kan ikk undvære ham!.
Drengen provokere og har været tilstede i 1 uge nu. Jeg prøver virkelig at ignorere ham og distrahere mig med ting, så han ikk fylder men hold kæft en kamp..
Han ødelægger min koncentration og overblik så slemt at jeg slet ikk kan tænke logisk. Jeg gør ting som jeg godt ved er forkert men han er begyndt at kommenter og “hyle” mig ud af den. Normalt kalder han på mig og ber mig om at gøre utænkelige ting for ham men der er mange ting, der har ændret sig og der er kommet mere til..
Hvad skal jeg dog gøre?.