Læs dagbog

Hjertet er proppet med følelser og kan ikk skelne imellem dem.. Det gør så ondt indeni og føler at alt glider ud af mine fingre. Jeg taber alting og ødelægger alt omkring mig. Jeg føler mig som skurken i filmen og det ender kun dårligt.. Sindet er i brand og det brænder med tiden helt ned..
Jeg orker ikke mere. Jeg har absolut ingen kræfter tilbage. Jeg lader alt flyde omkring mig. Ind og ud. Ind og ud... Jeg er midt i en kamp og mærker kun fallit.
Synes at jeg hele tiden kæmper en battle og det er dømt til at gå fuldstændig galt.
Det er svært at trække vejret og jeg er næsten angst hele tiden.
Jeg er fuld af forvirrende tanker og ved ikk hvordan jeg får sagt/skrevet det jeg gerne vil og at det giver mening.
Jeg prøver at se frem til ting og derved tænke positivt men det føles som en ligegyldig overanstrengelse. Jeg kan ikk holde fast og ender kun i de negative ting. Op og ned. Op og ned.... Jeg vil ikk mere.. Jeg har MEGET lyst til selvskade og har tilbagevendende selvmordsideer. Jeg er proppet med tankemylder og elendige stemmer. Jeg kan ikk!.. Hvorfor er livet så hårdt?
Alting hopper og danser indvendig og jeg er virkelig fyldt til randen. Der er ikk mere plads. Alt ligger dobbelt og flyder ud. Det er svært at skelne og føler at jeg vrøvler og jeg ikk kan udtrykke mig korrekt. Det er utrolig forvirrende.
Jeg har psykisk ondt i min krop og tvivler på mig selv og den person som jeg er.
Jeg er ikk tilstrækkelig overfor min familie og venner. Jeg prøver at gøre alle glade men jeg gør det modsatte..
Jeg orker intet og føler en dårlig samvittighed især overfor Morten.
Han arbejder meget og har travlt. Jeg burde holde huset da jeg jo har masser af tid men jeg kan ikk.. Jeg har ikk overskud eller kræfter til det. Jeg blir hurtig overvældet og kan ikk finde ud af hvor jeg skal starte og slutte.. Jeg ser ingen ende på det og det hele er en gang kluddermutter.