Læs dagbog

Jeg kan slet ikk se over hegnet. Alt vokser over mit hoved!..
Kræfterne ebber ud og jeg er så træt i krop og sjæl. Jeg har nok gabt overfor meget men det har skiftet fokus fra det psykiske til at være en god moster til min skønne niece Jane. Har været 'på' hele weekenden dog med meget hjælp fra Morten men det har skullet holde hovedet højt og facaden skulle holdes oppe.
Nu har jeg smidt facaden og det gør afsindigt ondt. Jeg har en indvendig smerte og jeg tænker hele tiden på selvskade. Hvordan jeg skulle gøre det og hvordan at selvskadesmerten ville varme min krop igennem.

Når jeg har gjort noget, så kan jeg næsten ikk vente til at gøre det igen. Men det ville være meget bedre hvis jeg skar eller klippede i mig selv men jeg vil ikk miste Morten. Han har jo truet med at forlade mig hvis jeg gør det igen. Så jeg kæmper for at undgå det og finder andre metoder, som ikk resultere skadestuebesøg.