Læs dagbog

Blod, blod, blod, blod og atter blod..
Jeg har lyst til selvskade. Jeg kan ikk holde ud af at være i min krop. Det skal gøre ondt og bløde meget!.. Jeg tænker hele tiden på det. Trangen er meget stor og jeg er bange for mig selv. Jeg ved ikk om jeg kan holde det på afstand. Det blir jeg nødt til, da jeg ikk vil miste Morten men hold kæft hvor er det vildt svært!.. Jeg vil skære mig på låret. Et langt og dybt snit. Blod over det hele og en behagelig smerte.. Jeg higer efter det. Jeg mangler det. Jeg blir nødt til det. Nej, Lene.. Du må ikk.. Åhhh, jeg vil gerne.. Jeg kan næsten mærke snittet og smage blodet. Kan jeg nøjes med et snit? Kan jeg nøjes med et overfladisk rids?
Jeg ryster helt vildt indvendig, så meget trænger jeg til det.. Jeg har haft tårer i øjnene de sidste par dage og er simpelthen fyldt op med dumme ting.
Jeg orker ikk mere men blir nødt til det. Jeg kan ikk svigte. Hvis jeg altså svigter nogen?.. Kan folk virkelig lide mig eller kan de kun lide det perfekte billede af mig?.. Facaden som jeg sætter på af nød? Jeg har haft facade på rigtig længe. Nu kan jeg ikk mere. Alle barriererne er smidt og føler mig gennemsigtig og blottet..