Læs dagbog

Her sidder jeg og venter på at risperidalen begynder at virke.. Jeg er fuldstændig ødelagt efter igår hvor jeg tudede. Morten var sur på mig og hentydede til at jeg intet rigtigt kunne gøre og det gjorde mig vildt ked af det. Kunne græde igen.
Jeg dirrer indvendig og føler mig svag. Jeg tænker at jeg fortjente skældud.
Jeg kan virkelig ikke gøre noget rigtigt og burde straffes. Jeg er nervøs indeni.
Mit humør daler ekstrem hurtigt og kan ikk holde ud at være i min krop. Jeg kan ikk trække vejret og det presser om mit hjerte. Lorte angst!..
Stemmerne presser på og alt gør ondt. Jeg tænker meget på selvskade og det er svært at ignorer det. Jeg drømmer om blod og især smerte. Holde hånden over kogepladen men det dur ikk... Jeg ser jo frem til en masse ting i denne uge som jeg ikk vil undvære.. Jeg må kæmpe og vil kæmpe selvom det virker håbløst.. Har det så skidt at det mærkes i min krop. Jeg er virkelig ked af det..
Hvorfor skal det være så hårdt?.. Troede at jeg kunne klare det men hvis det udvikler sig til det, som det gør lige nu, så må jeg smide håndklædet i ringen..
Tårerne presser på og har allermest lyst til at give op men jeg vil jo gerne..
Jeg har lyst til at ridse mig selv.. Ligge mig på vejen og blive kørt over.. Jeg tænker på hvad der ville gøre mest ondt.. Hvad jeg kan gøre for at få disse trælse ting ud, som er indeni mig...? Jeg føler mig fyldt til randen med psykiske smerter og kan ikk holde styr på dem og hvordan jeg fjerner dem..
Hvor ville det være dejligt at mærke noget fysisk smerte istedet for det psykiske. Jeg kan ikk holde det ud. Det giver mere mening med det fysiske. Det er mere håndterbar og mere forståeligt at forklare for andre men også for mig selv.
Jeg føler mig alene og fuldstændig proppet med dårlig selvtillid.
Jeg er fed og klam og kan godt forstå at Morten ikk vil have sex med mig.
Klamme sæk!.. Stemmerne giver mig kun ret og de siger at jeg burde cutte fedtet af min fede mave og klamme lår. Jeg har lyst til det.. Jeg er virkelig ulækker!..
Jeg hader mig selv. Jeg kan ikk gøre noget rigtigt og fortjener intet godt..
Hele mit jeg hungrer efter smerte og ser blodet for mig glide stille og roligt ned af mit skinneben. Den dejlige tilfredstillende smerte ved hver snit jeg laver.
Det eneste der holder mig tilbage er Morten. Han har jo sagt at han forlader mig, hvis jeg begyndte igen.. Hold kæft det er hårdt..
Bare et lille snit.....?