Læs dagbog

Jeg kan slet ikk tage mig sammen til noget for tiden. Jeg har en mange intentioner om at gøre en masse ting men jeg kan slet ikk komme igang.
Jeg er fuldstændig låst fast på sofaen. Mit hoved er fyldt og jeg kæmper virkelig på at holde fast i de rigtige ting men stemmerne/drengen har overtaget pladsen. Taget overskuddet..
Jeg sidder tilbage med knuste planer og kedelige følelser indeni.
Synes livet er hårdt at leve og får små glimt af selvmordsplaner og selvskade ideer som især kommer, når jeg er alene.
Mit hovede brister nok snart og hvad gør jeg så?.. Jeg kan ikk være bekendt at smide håndklædet i ringen og lade skæbnen råde, da der er så mange ting, jeg skal. Jeg kan ikk svigte Morten igen, når han tror sådan på mig.
Mit hjerte springer rundt i mit bryst og jeg prøver at ignorere drengen men han er meget frembrusende og kræver min sidste plads i skyggen. Jeg vil helst ikk sidde i solen og blive brændt.. Hvis jeg skulle sidde i solen, så kræver det ekstra solcreme for at holde hverdagen ud. Jeg vil helst sidde i skyggen. Gemt væk og ville have råd til at holde hænderne frem og tage imod braget uden, at der ville være nogen, der så det.. Men selvom at jeg ville foretrække skyggen, så kræver det mod og en masse overskud. Det hele er bare så forvirrende. Jeg kan ikk selv følge med.. Jeg ved ikk, hvad dælen jeg skal gøre..