Læs dagbog

erkendelse

En side i dagbogen "udfordringer"
Skrevet af synet 5. august 2020 10:16

Det slog mig pludseligt, at jeg næsten kun fortæller min mor om de dårlige hændelser i mit liv. Bil gået i stykker. Forsinkelse på rejsen. Barn mistet nøgle. For hun kan ikke rumme min lykke, og er mest hjemvandt i elendigheden.

Kommentarer fra andre brugere

Enig med Frerik40. Jeg har netop slettet omtalte kommentar fra min seneste D. Der stop præcis det samme som i din. Det virker som noget gevaldigt fusk.

Men din dagbog er dejlig at læse. Det er også noget jeg kan bruge. Hav en god dag.

Skrevet af Anonym, 5. august 2020 18:37

Det kender jeg godt til, i flere slags relationer, jeg ved ikke hvad det skyldes og bunder i, måske en slags angst.
Uanset hvad føles det ofte ret nedbrydende at dele gode ting med en der ikke tager del i dem, så det stopper man med over tid, for at beskytte sin glæde mod modstand...
Jeg tænker også indimellem over om man selv burde være så meget sprudler at man var ligeglad og bare sprudlede løs helt uanfægtet hvordan det blev mødt, det overskud har jeg så ikke.

Skrevet af Skovtrolden, 6. august 2020 02:44

Tak Frederik, jeg fandt ud af at slette det. Og tak hypenhjertet og skovtrolden for empatien, det varmer at møde genkendelse (-:

Skrevet af synet, 6. august 2020 08:06

Der er selvfølgelig altid nogle stride kællinger , som lider af misundelig over alt , . . Hvorfor den ene skriver med den anden .

Jeg synes i hele taget folk er meget egoist her , når nogen skriver de er kede af noget , ingen skriver noget .

Jeg har set I over flere år har gloet i hinandens gæstebog , unden at skrive det mindste .

Mærkeligt

I er sære

Men lige så snart nogen begynder at Skrive , med nogen , bliver I Store Idioter .
Du har ingen problemer , det er noget pjat .

Skrevet af margerit, 6. august 2020 12:36