Læs dagbog

Konflikter

En side i dagbogen "udfordringer"
Skrevet af synet 6. april 2006 13:05

jeg er ikke konfliktsky, tvært imod, men jeg kan ikke tåle konflikter.
Hvorforhvorforhvorfor kan jeg ikke bare holde lavt profil, når jeg ikke kan tåle konsekvenserne af at stikke næsen frem?
I en arbejdsgruppe skal vi blive enige om vigtige beslutninger for hele virksomheden, guderne må vide, hvorfor man lige har sat mig begynder i den gruppe. Danser med de tunge drenge, og det er ingen dans på roser!
Føler mig brændt, mærket, overhørt, patroniseret, marginaliseret, latterliggjort...
.....Offertanker
og begynder at opfører mig akavet, underligt, skævt, overreagerer - hystade...alt sammen fordi situationen bringer gamle følelser og handlingsmønstre frem.
Alliancer, intriger, skulte dagsordener, spil for galleriet, taktik.... godt jeg ikke er politiker.
Jeg kan ikke det spil, jeg kan simpelthen ikke tåle det. Det koster tårer, dårlige nætter og dårligt selvværd.
Men det vil være overstået. Og så sørger jeg for at sige pænt nej tak en anden gang.

Kommentarer fra andre brugere

Hej Syn

Det kan jeg godt nikke genkendende til. Det er også en plage for mig :-( Og det behøver såmænd ikke en gang at være på det niveau, hvor du der har deltaget. Det er en plage. OK - jeg er så nok af natur mere konfliktsky end dig. Men alligevel...

Selv holder jeg meget lav profil for tiden - men det bliver man såmænd også bebrejdet.

Det kan godt forekomme mig, at nogen faktisk starter konflikter med det formål bagefter at demonstrere, hvad de har lært på div. konfliktløsningskurser. Har du også haft den fornemmelse?

Håber, du kommer ud af det med skindet på næsen *S*
UTL

Skrevet af UTL, 6. april 2006 22:02

Hej UTL- tak for deltagelsen. Jo jeg kender i hvert fald den type kvinde, der på et eller andet assertionskursus har lært, at hun under ingen omstændigheder skal finde sig i noget - det er forfærdeligt.
Men nu er de personer, der er involveret, nok ikke lige dem, der går til konfliktløsningskurser... men der er dem, der godt kan lide magt, og lide at demonstrere og udøve magt. Jeg hader, når det ikke kun er sagen, det drejer sig om, men netop, hvem der får sin dagsorden igennem...og når der ikke er ligegyldigt for beslutningsprocessen, hvem der har sagt "det".
Jeg har det meget ambivalent med dette konfliktproblem, for jeg har bestemt ikke lyst til at gå i eet med tapetet, og som du skriver, for meget passivitet giver heller ingen anerkendelse.
Men det er om at satse på de "slag" man synes er vigtige, og som man tror, man kan overkomme - og så væbne sig psykisk på forhånd. Jeg prøver...
Mange hilsner, M.

Skrevet af synet, 7. april 2006 08:40