Læs dagbog
stress og konflikter
En side i dagbogen "udfordringer"
Skrevet af synet 28. august 2006 08:29
Jeg har taget to forskellige test på nettet for at undersøge stress-niveau, og I begge tilfælde anbefales jeg kraftigt, at gøre noget ved det.
Stressen skyldes ikke mængden af opgaver, men konflikter i at takle dem. Tonen har været anspændt i forhold til nogle af mine kollegaer, og jeg reagerer straks med hele skalaen: søvnbesvær, ondt i maven, endeløse spekulationer, ulyst, træthed, angsten for at havne i en depression. Det er helt sikkert på kanten.
På den ene side ønsker jeg ikke at gå i eet med tapetet og vil gerne markere mine holdninger, på den anden side havner jeg i nogle uønskede situationer i forhold til kollegaer, hvilket gør livet surt for mig på arbejdspladsen. Jeg føler, at jeg egentlig kun ønsker fred og de bedste løsninger for alle - jeg holder hele vejen igennem den sobre tone - jeg bagtaler aldrig - jeg forsøger at være konstruktiv og sætte ord på - men føler mig afvist og måske misforstået. Der er eksempler på utvetydig urimelig behandling af mig - men selvfølgelig må jeg i en eller anden grad være med til at fremprovokere dette.
På en måde kan jeg også i tilbageblik stå 99% ind for det jeg har sagt og gjort.... men jeg har bare ikke psyke til at tåle konsekvenserne. Så egentlig er jeg uvillig i forhold til at ændre min grundlæggende adfærd, da jeg godt kan være irriteret på folk, der altid venter den af, ikke tager stilling, ikke melder ud, lader andre tage "skraldet".
Til ledelsen har jeg ikke tilstrækkelig tillid, til at jeg synes, det kunne være en god ide at "indvie" dem i mine problemer. Så det eneste sted, jeg får vendt tankerne, er derhjemme. Hvilket giver et slags afløb, og måske også bringer mig videre - men ikke nok.
Det er hårdt! Jeg kan her på det sidste nogengange få lyst til bare at lade mig falde ind i depressionen og frasige mig alt ansvar. Komme på flexjob. Jobbet ved ikke, at jeg har disse problemer. Jeg vil ikke have status som "svag", er bange for, at det ville fratage mig alle fremtidige karrieremuligheder. Men måske når jeg til det punkt, hvor jeg ikke længere orker at opretholde "normaliteten".
Kommentarer fra andre brugere